Efter krigen kickstartede Anders kvindefodbolden i Bosnien-Hercegovina

Den tidligere nødhjælpsarbejder Anders Levinsen har været med til at starte fodboldskoler i Bosnien-Hercegovina.

Anders Levinsen ses her med nogle af fodboldskolens børn. (Foto: PRIVATFOTO)

Livsændrende begivenheder kan komme i mange støbninger.

For nogle er det en pilgrimstur langs Caminoen. For andre får tilværelsen et saksespark af en ni-årig dreng på et børneværelse foran 'en grim, gul væg'.

Sidstnævnte er Anders Levinsens scene. Mere om den senere. Han gik fra Superligaspiller i B93 til nødhjælper på frontlinjen på Balkan.

I dag er han en af hovedpersonerne bag det bosniske landshold, som torsdag møder det danske kvindelandshold i fodbold.

Mange af de bosniske landsholdsspillere har spillet på en af de fodboldskoler, som Anders Levinsen var med til at starte i 1998. Men det var ikke blevet til noget, hvis det ikke havde været for hans søn Mads og det føromtalte saksespark på børneværelset i Taastrup nord for København.

  • Alle kan være med på Anders Levinsens fodboldskoler. (Foto: PRIVATFOTO)
  • Alle kan være med på Anders Levinsens fodboldskoler. (Foto: PRIVATFOTO)
  • Alle kan være med på Anders Levinsens fodboldskoler. (Foto: PRIVATFOTO)
1 / 3

I juli 1997 har den dengang 36-årige FN-chef ondt i livet og lider af posttraumatisk stress, efter han i fem år har været leder af FN’s nødhjælpsoperation i Bosnien-Hercegovina.

Her har han oplevet grusomheder i krigen. Derfor er han vendt hjem til Danmark med en posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og har det skidt.

Men det ændrer sig en juli-dag i 1997.

- Min søn Mads kommer hjem fra fodboldskole. Han går direkte ind på sit værelse og laver et perfekt saksespark inde på sit værelse. Jeg siger: ’Hold kæft, Mads, hvor har du lært det? Det har jeg aldrig kunne’, erindrer Anders Levinsen.

- På fodboldskolen, siger Mads.

Det vil Anders Levinsen se, så han lyver sig syg fra arbejdet og cykler ud for at overvære træningen næste dag. Det er et smukt syn, husker han.

- Både drenge, piger, gode, dårlige, små og store spiller på samme hold og har det hamrende sjovt. Jeg tænker: 'Det kan noget det her'.

- Næste dag cykler jeg ud til DBU og banker på Jim Stjerne Hansens dør (tidligere generalsekretær for DBU, red.). ’Jeg har set det her, det er fantastisk. Kunne I tænke jer at lave noget tilsvarende?

Fodbolden som samlingspunkt

DBU er med på idéen, og vil gerne dele deres viden om fodboldskoler med Anders Levinsen, som inden længe er tilbage i Bosnien-Hercegovina, hvor han står på en fodboldbane med 200 børn omkring sig.

- Det var et fredsinitiativ, som handlede om at bringe de forskellige befolkningsgrupper på tværs af frontlinjer. Der var 100 børn fra hver side af fronten, vi fjernede alle deres nationale symboler og gav dem i stedet den samme t-shirt på. Herfra blandede vi dem, så de pludselig spillede med hinanden og ikke mod hinanden, fortæller Anders Levinsen.

En oplevelse, der gør ham glad.

Her kan du se, hvordan det så ud, da Søndagssporten besøgte en af Anders Levinsens fodboldskoler i Bosnien-Hercegovina i 1998.

For som udsendt har Anders Levinsen også oplevet, hvor meget splittelse, der har været i Bosnien-Hercegovina. Mange af de voksne omkring fodboldskolen havde skudt efter hinanden i krigen, og de måtte ’derfor indlede dagen med snaps’, så konflikterne ikke kom med ind på fodboldbanen.

- Selv har jeg også været taget til fange nogle gange, mens der også er folk, som har skudt efter mig. Derudover havde jeg været ude i nogle meget store, politiske situationer som Srebrenica-evakueringen. Det var svært at håndtere som ung.

Og selvom det måske kan lyde paradoksalt, at så er det netop de oplevelser, som motiverer Anders Levinsen til at komme tilbage til Bosnien-Hercegovina for at skabe fred uden krig.

En mission, han selv mener, er lykkes. Og samtidig har han været med til at etablere og skabe en platform for kvindefodbolden i landet.

For fodboldskolerne var for alle.

- Kvindefodbolden eksisterer ikke, da vi kommer herned første gang. Der er måske tre klubber. Samtidig er der kun 16 klubber, som tilbyder børnefodbold. Vi har derfor fået børnene hen til fodbolden, uddannet trænere og taget over 75.000 fodbolde med. Fodboldene giver vi til dem, der gerne vil lave en fodboldklub, når de har været på vores fodboldskole.

Derfor er Bosnien- Hercegovinas landstræner, Samira Hurem, heller ikke sen til at rose Anders Levinsens arbejde på landets fodboldbaner.

- Jeg har lært så meget om organisation, ledelse og det faglige. Og jeg ved ikke, hvor kvindefodbolden i landet ville være uden den tilgang til tingene, siger hun.

Selv er Anders Levinsen dog mest glad for det fællesskab, han har skabt. Både på og uden for banen.

- Og jer er allermest stolt af det miljø, vi har fået skabt, selvom politik stadig kan splitte folk i Bosnien-Hercegovina. For fodbolden har givet et fællesskab.

Og hvem holder han så med til eftermiddag?

- Jeg håber Bosnien gør det godt. Men selvfølgelig holder jeg med danskerne, uden at jeg håber, Bosnien bliver ydmyget, lyder det diplomatiske svar.

For fodbold skal være sjovt at spille for alle.

Du kan se kampen mellem Bosnien-Hercegovina og Danmark direkte på DR1 fra klokken 12.45.

FacebookTwitter