EM-heltinde vinder fornem pris i norsk fodbold

Theresa Nielsen er blevet kåret som den bedste forsvarsspiller i den bedste fodboldrække i Norge, Toppserien.

Teresa Nielsen i kamp ved EM for Danmark. (Foto: REUTERS © Scanpix)

Den danske landsholdsspiller Theresa Nielsen vandt i aftes prisen som den bedste forsvarsspiller i Toppserien, som er den bedste norske fodboldrække.

- Jeg er utrolig stolt, glad og taknemmelig over at få sådan en fin pris. 2017 har været et fodbold år jeg aldrig glemmer - Lærerigt, spændende, udfordrende, udviklende og begivelsesrigt, skriver hun på sin Instagram-konto.

Prisen blev tildelt samme dag, som Nielsen og hendes klub, Vålerenga, havde afsluttet sæsonen med et nederlag i den norske pokalfinale.

I sommer var Theresa Nielsen med til at spille det danske landshold hele vejen i EM-finalen – hun scorede blandt andet et flot hovedstødsmål mod de forsvarende europamestre fra Tyskland med et flot hovedstødsmål i kvartfinalen – hvor danskerne dog måtte strække våben til værtsnationen Holland.

Efter at have spillet otte år i Brøndby skiftede Teresa Nielsen i januar i år til norske Vålerenga.

Facebook
Twitter