KARAKTERER Bomberen Bruun scorer topkarakter: 'Hun skriver historie med sine fem mål'

DR Sportens kommentatorduo Arnela Muminovic og Henrik Liniger deler karakterer ud til de danske landsholdsspillere efter sejren over Bosnien-Hercegovina.

Danmark slog Bosnien-Hercegovina med hele 8-0. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Det danske landshold red videre på sejrsbølgen med en 8-0-sejr i VM-kvalifikationskampen mod Bosnien-Hercegovina. Signe Bruun gik med fem scoringer målamok og er nu også indehaver af rekorden for flest mål i en enkelt kamp for det danske kvindelandshold.

DR Sportens kommentatorduo Arnela Muminovic og Henrik Liniger har delt karakterer ud til danskerne efter VM-kvalifikationskampen mod Malta. Dyk ned i dem her:

Lene Christensen: 7

Lene Christensen. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Hun havde ingen redninger, for der var ingenting at lave. Men hun var hele tiden med i spillet og overvågen i alt, når bosnierne en sjælden gang i mellem var i nærheden af det danske mål. Den eneste store chance de havde, var hun ude og stoppe. Hun gjorde, hvad hun skulle.

Rikke Sevecke: 7

Rikke Sevecke. (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Hun blev ikke sat på de store opgaver defensivt, men fyldte ikke helt så meget rent offensivt, som hun har gjort i de to første kampe i kvalifikationen.

Stine Ballisager Pedersen: 7

Stine Ballisager. Foto: Sports Press Photo/SIPA/Ritzau Scanpix (Foto: Sports Press Photo © Alberto Sáenz Molina/SPP)

Stærk tackling da en bosnier var ved at slippe fri. Og ellers en stabil indsats både defensivt og offensivt.

Kathrine Veje: 10

Hun tør tage chancer offensivt, leverede to fine oplæg til mål og fortsatte sin gode udvikling fra sidste gang, hvor hun også vær stærk offensivt.

Katrine Veje. (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Sanne Troelsgaard: 4

Sanne Troelsgaard (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Hun leverede en fin indsats, men var ikke den dansker, som stod stærkest i billedet på en aften, hvor mange imponerede.

Sofie Junge Pedersen: 10

Sofie Junge (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

En af de bedste offensive præstationer vi har set hende levere på det danske landshold. Masser af gode ideer, detaljer og initiativ.

Sara Thrige: 7

Sara Thrige (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Sara Thrige stod svagt i billedet i første halvleg, men spillede sig op, da hun kom på venstrekanten, og leverede en assist og et mål.

Sofie Svava: 10

Sofie Svava (Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2021) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Sofie Svava spillede en rigtig god kamp. Selvom hun ikke får meget spilletid i sin klub, så stråler hun stadig på landsholdet. Hun var initiativrig og pågående, og leverede som altid en stribe flotte dødbolde.

Pernille Harder: 7

Pernille Harder. (Photo: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Bosnien lykkedes et stykke af vejen med at lukke hende ned i en mandsopdækning, hun ikke helt kunne finde sig til rette i, og når hun endelig slap fri, brændte hun for mange chancer. Hun fik dog scoret og assisteret til sidst.

Stine Larsen: 4

Stine Larsen (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix). (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Hun arbejder stenhårdt med at gøre plads til de andre i angrebet, og assisterer også et mål. Men det trækker selvfølgelig ned, at hun brænder en helt åben mulighed.

Signe Bruun: 12

Signe Bruun. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Hun skriver historie med sine 5 mål. Det antal taler for sig selv. Det var en helt fantastisk kamp af Signe Bruun.

Mille Gejl: 10

Mille Gejl. (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Endnu et super indhop af Mille gejl, som banker på til en startplads. Flot assist og flot mål.

Kathrine Kühl: 7

Kathrine Kühl. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Kühl kom ind og spillede stabilt på midtbanen uden at gøre det store væsen af sig.

Janni Thomsen: 4

Janni Thomsen (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Prøvede en del, men ikke så meget lykkedes for den danske indhopper.

Lars Søndergaard: 10

Lars Søndergaard. Foto: Johnny Pedersen (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Fik igen indsat spillerne godt nok til både at bevare koncentrationen og viljen, selvom de hurtigt kom stort foran. Formår at få spillerne til at bevare seriøsiteten og vindermentaliteten, og har fundet det rigtige spilkoncept i forhold til de her modstandere.

Nanna Christiansen og Emma Snerle fik ikke lang nok tid på banen til at få en bedømmelse.

FacebookTwitter