KARAKTERER Dobbelt målscorer topper listen: Satte Danmark i gang i stjernens fravær

DR Sportens kommentatorduo Arnela Muminovic og Henrik Liniger deler karakterer ud til de danske landsholdsspillere efter sejren over Montenegro.

Stine Larsen får med sit 10-tal tirsdag aftens højeste karakter, da hun med to scoringer i den grad bidrog til den danske sejr over Montenegro. (Foto: Risto Bozovic © Associated Press)

Danmark fortsætter de flotte takter i VM-kvalifikationen, brager bolde i kassen nærmest efter behag og har fortsat maksimumpoint.

Således lykkedes det tirsdag aften de danske fodboldkvinder at besejre Montenegro med 5-1 å udebane i den fjerde kamp i kvalifikationen. I en kamp, hvor det danske landshold måtte undvære Pernille Harder, som blev skadet under opvarmningen.

DR Sportens kommentatorduo Arnela Muminovic og Henrik Liniger har delt karakterer ud til danskerne. Dyk ned i dem her:

Lene Christensen: 02

Lene Christensen. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Den danske målvogter havde ikke meget at lave, men begik et par store fejl og var indblandet i Montenegros mål, som hun burde have reddet. Tæt på dumpekarakter.

Rikke Sevecke: 7

Rikke Sevecke. (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Overtog anførerbindet fra Pernille Harder, der blev skadet under opvarmningen, og var stabil i forsvaret, men lykkedes ikke med så meget, som man havde håbet på i en kamp mod Montenegro.

Stine Ballisager Pedersen: 4

Stine Ballisager. Foto: Sports Press Photo/SIPA/Ritzau Scanpix (Foto: Sports Press Photo © Alberto Sáenz Molina/SPP)

Holdt ok styr på de indimellem farlige montenegrinere, men bidrog ikke helt så sikkert til opspillet, som hun ellers plejer.

Kathrine Veje: 7

Katrine Veje. (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Lavede flere uprovokerede fejl end sidst, men havde stadig mange gode ting, og havde en afgørende fod med i to af de danske scoringer.

Sanne Troelsgaard: 7

Sanne Troelsgaard (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Skød på alt, hvad der rørte sig, og nåede at spille flere pladser undervejs. Dårlig første halvleg - ok anden. Scoring og assist trækker op.

Sofie Junge Pedersen: 4

Sofie Junge (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Langt fra så iøjnefaldende som i den flotte kamp mod Bosnien. Men omvendt mistede hun ikke mange bolde.

Sara Thrige: 7

Sara Thrige (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Fin første halvleg og godt oplæg til mål, men måtte desværre gå ud med en skade i pausen.

Sofie Svava: 7

Sofie Svava (Foto: Johnny Pedersen/Scanpix 2021) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Var konstant udfordrende på venstrekanten. Ikke alt lykkedes, og ikke alle indlæg var lige gode. Men hun lavede en flot assist til Danmarks sidste mål.

Stine Larsen: 10

Stine Larsen (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix). (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Satte Danmark i gang med sin scoring efter Danmarks dårlige indledning på kampen. Tog ansvar efter Harders skade, og scorede også i anden halvleg.

Signe Bruun: 7

Signe Bruun. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Flot scoring, et ægte angribermål. Men ellers var hun ikke specielt synlig i den halvleg, hun fik.

Mille Gejl: 4

Mille Gejl. (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Blev kastet ind i startopstillingen med kort varsel, da Harder meldte fra. Flere gode aktioner, men manglede at blive sat i scene af holdkammeraterne for at blive rigtig god.

Kathrine Kühl: 10

Kathrine Kühl. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Flot anden halvleg af unge Kühl efter sin indskiftning. Søgte konstant bolden og prøvede hele tiden at gøre det danske spil farligt. Banker seriøst på til en fast startplads.

Janni Thomsen: 4

Janni Thomsen (Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Lidt blandet indsats fra Thomsen. Talentet og mulighederne er tydelige, men hun mangler stadig at få forløsningen på landsholdet.

Simone Boye: 02

Simone Boye (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Fik comeback i anden halvleg efter sin skade, men overbeviste ikke. Havde stor andel i Montenegros mål og fik aldrig markeret sig for alvor.

Emma Snerle: 4

Emma Snerle (Foto: REUTERS/Aziz Karimov) (Foto: AZIZ KARIMOV © Ritzau Scanpix)

Kom ind midt i anden halvleg, men faldt sig aldrig helt til rette i de mange forskellige angrebskonstellationer. Leverede stabilt, men uden at markere sig.

Cecilie Fløe: UB

Fik ikke nok spilletid til en bedømmelse, men vi siger tillykke med debuten.

Lars Søndergaard:

Lars Søndergaard. Foto: Johnny Pedersen (Foto: Johnny Pedersen © Ritzau Scanpix)

Var tvunget til at lave en stor ændring med Harders afbud, og lykkedes også nogenlunde med at løse det. Fik ikke helt pisket sit hold til den koncentrerede indsats, som vi så i de første tre kampe.

FacebookTwitter