Korsbåndsskader i hobetal: ’Handling nu – ellers mister vi den næste Pernille Harder’

Dansk kvindefodbold er plaget af en epidemi af korsbåndsskader. Eksperter og fodboldfolk er bekymrede og kræver handling.

Danmark har ikke råd til at miste talenter i fremtiden som Pernille Harder. Derfor skal der handles på de mange korsbåndsskader, siger eksperter og landstrænere. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det går egentlig meget godt for dansk kvindefodbold.

Selvom det danske landshold glippede kvalifikationen til VM-slutrunden i Frankrig i år, er kvindefodbolden for alvor kommet på dagsordenen – især efter EM-sølvmedaljen i Holland i 2017.

Også på det individuelle plan kan Danmark bryste sig af flere store profiler på holdet. Og den største af dem alle, Pernille Harder, er såmænd kåret til Europas bedste og verdens næstbedste.

Men alligevel hænger der en skygge over udviklingen af fremtidens landshold og talenter.

Skræmmende korsbåndstal

I marts kunne Spillerforeningen fortælle, at næsten hver femte spiller i den bedste danske kvinderække, 3F Ligaen, har eller har haft en korsbåndsskade i knæet. Udvider man den undersøgelse i elitemiljøet, er tendensen meget den samme.

41 ud af 289 spillere i den næstbedste danske række har fået rekonstrueret et korsbånd – svarende til hver syvende spiller.

Og blandt de 22 landsholdsaktuelle-spillere i udenlandske klubber har cirka hver fjerde været udsat for en korsbåndsskade. To af spillerne har endda oplevet samme skade to gange.

Den tendens er et kæmpe problem for dansk kvindefodbold, siger Kristian Thorborg, der er specialist i idrætsfysioterapi og idrætsskadeforsker på Ortopædkirurgisk afdeling på Amager-Hvidovre Hospital.

- Det er skræmmende tal, for korsbåndsskader er karrieretruende. Knæet bliver aldrig helt det samme igen. Flere af de spillere har mistet et vigtigt skridt i deres udvikling, og så er der alle dem, der er stoppet på grund af skaden. Det kan blive skæbnesvangert for spillerne, siger han.

Korsbåndsskaderne er alarmerende høje i kvindefodbold. Her er det Fortuna Hjørring-spiller Line S. Jensen, der under EM-semifinalen i Holland i 2017 river sit korsbånd over i forbindelse med en duel. (Foto: REUTERS © Scanpix)

I den bedste ungdomsrække, U18 DM-ligaen, er tallet ikke nært så højt. Her har 10 spillere ud af de 179 adspurgte oplevet en korsbåndsskade.

Men Kristian Thorborg forklarer, at korsbåndskader i fodbold topper sidst i teenageårene og først i tyverne, og at mange kvindelige spillere bliver korsbåndsskadet i en periode, hvor de samtidig er ved at tage springet fra ungdoms- til seniorfodbold - sandsynligvis på grund af den øgede fysiske belastning.

- Kvinderne er meget mere disponible for en korsbåndsskade end mændene. Skal udviklingen i kvindefodbold fortsætte i den rigtige retning, er der brug for at sætte ekstremt meget fokus på korsbåndsskader. Det har jo en kæmpe betydning for et land som Danmark, hvis man mister den næste Pernille Harder, siger Kristian Thorborg, der mener, at klubberne bør gøre mere for at lave øvelser, der kan forebygge korsbåndsskader.

Landstræner mærker konsekvensen

Og det er A-landstræner Lars Søndergaard på ingen måde interesseret i. Han erkender også, at det er et stort problem, og at de store ambitioner for kvindefodbold ikke harmonerer med de mange karrieretruende korsbåndsskader.

- Vi bliver nødt til at finde en løsning. Store lande som England, Tyskland og Frankrig har også spillere, der bliver korsbåndsskadet, men de har markant flere spillere at tage af. Derfor har det en større konsekvens for os.

- Man må ikke sige, at sådan er det bare. Det er det nemmeste at gøre. Vi skal tage det granalvorligt. Så stort et land er vi heller ikke, og derfor skal vi gøre endnu mere end de andre lande, siger landstræneren.

Og Lars Søndergaard har allerede mærket konsekvensen i sin blot 15 måneder som cheftræner for de bedste kvindelige spillere.

Brøndbys store talent Stine Larsen rev korsbåndet over i maj sidste år og missede de altafgørende VM-kvalifikationskampe i efteråret for landsholdet.

Og 25-årige Julie Trustrup, der var udset til at være ankermand på den centrale midtbane, pådrog sig sin anden korsbåndsskade i oktober i en kamp for sin klub Vålerenga.

Julie Trustrup har mærket konsekvensen af en korsbåndsskade. (© Foto Hansen/Brøndby IF)

Hun er stadig tilknyttet den norske klub, men hun erkender, at et karrierestop er meget sandsynligt.

- De seneste to år har jeg været igennem mange negative ting i min fodboldkarriere. Til sidst får man også bare nok, siger Julie Trustrup.

En skæbne som Lars Søndergaard begræder.

- Julie er en vanvittig dygtig spiller, og var en af dem, jeg regnede med som stamspiller. Det er et stort tab, at hun sandsynligvis ikke kommer tilbage igen, siger han.

Stor undersøgelse søsat

De mange korsbåndsskader er heller ikke gået DBU's næse forbi.

Derfor har de i år i samarbejde med docent Mette Zebis fra Københavns Professionshøjskole, der er forsker inden for skadesforebyggende træning med særlig viden i korsbånd, og Aarhus Universitet igangsat en større undersøgelse af kvindelige elitefodboldspillere, hvor spillernes skadesfrekvens skal kortlægges detaljeret.

De deltagende spillere følges i et år, og korsbåndsskaderne har fået et ekstra fokus.

Mette Zebis, der tidligere har lavet omfattende studier af korsbåndsskader hos kvindelige fodboldspillere, kalder undersøgelsen for den største af sin slags i Danmark for kvindelige elitefodboldspillere, men understreger også samtidig, at der allerede er stor viden omkring netop korsbåndsskaderne.

- Det burde ikke være muligt, at der er så mange korsbåndsskader. For det er velkendt, at forebyggende træning virker, siger hun og understreger, at baglårsmusklerne er dem, der beskytter korsbåndet bedst. Er de muskler ikke robuste og aktiverede, har man et problem. Især som kvinde.

Forebyggelse er effektivt

Men det kan forebygges med fire grundlæggende øvelser, som skal laves to-tre gange om ugen. Blandt andet øvelsen 'Nordic Hamstring', som er en effektiv og god øvelse for at styrke baglårs-muskulaturen, fastslår forskeren Mette Zebis og bakkes op af Kristian Thorborg

- Forebyggelse virker. Især på ikke-kontakt korsbåndsskaderne, hvor spillerne selv løber, lander eller lave retningsskift. Vi ved, at halvdelen af disse skader kan forebygges i fodbold – nogle gange op til 70 procent hos piger og kvinder, siger han.

Mette Zebis har tidligere været en del af DBU's medicinske udvalg og har undervist landsholdsspillere, trænere og klubber i den forebyggende træning. Det skete på baggrund af et kæmpe boom af korsbåndsskader i midten af 00'erne i dansk kvindefodbold.

Her lykkedes det at få implementeret de vigtige forebyggende øvelser - især på landsholdene – hvor skadesfrekvensen også faldt.

Men nu er tallet igen alarmerende højt, konstaterer de to forskere. Ifølge dem er forklaringen, at niveauet og træningsmængden blandt elitespillerne er øget, men den forebyggende træning er ikke fulgt med i udviklingen.

Og derudover er øvelserne gået i glemmebogen efter en periode, hvor frekvensen faldt.

Det kan den mangeårige cheftræner for U19-landsholdet, Søren Randa-Boldt, også nikke genkendende til. Efter en periode med få korsbåndskader, begyndte der pludseligt at komme flere og flere.

- Vi har glemt det igen, fordi det er gået godt. Derfor har man ikke haft nok fokus på det i dagligdagen. Vi skal ikke være hellige i DBU, men vi laver specifikke øvelser med alle landsholdene, når spillerne møder ind. Men de er kun samlet 30-40 dage om året sammen med os. Det er de 250 andre dage, der er vigtige.

- Min oplevelse med U18- og 3F Liga-spillerne er, at det er tilfældigt, hvem der laver øvelserne konsekvent i klubberne. Og tallene viser ret tydeligt, at der ikke bliver gjort nok. Hvis vi fortsætter i samme rille, så gør vi meget ved det nu – og så formindsker vi sikkert antallet af korsbåndsskader. Men så vil det eksplodere igen på et tidspunkt, siger U19-landstræneren.

Kulturændring er nødvendig

En rundringning til de danske eliteklubber viser da også, at det er meget forskelligt, hvor meget fokus, der er på de grundlæggende korsbåndsøvelser, som Mette Zebis henviser til.

I nogle klubber er en fysisk træner involveret og uddeler programmer til spillerne, men ikke nødvendigvis korsbåndsrelateret. Andre steder er man mere bevidst om netop korsbåndskaderne og laver detaljeret opvarmning to-tre gange om ugen, mens det i visse andre klubber er mere tilfældigt, om man laver øvelserne eller ej.

Inden sit skifte til norsk fodbold i 2018 spillede Julie Trustrup i den danske topklub Brøndby IF. Her var en fysisk træner involveret i styrke-programmerne og til stede to gange om ugen. Men der var ikke et specifikt korsbåndsrelateret program.

- I klubben oplevede jeg, at det var mere op til mig selv, når jeg kom tilbage fra landsholdssamlingerne, og vi kunne ikke spørge træneren til råds, når den fysiske træner ikke var der.

- Så jeg stod tit selv med ansvaret. Der var ikke nogen forventning om, at skadesforebyggende korsbåndsøvelser skulle være en del af fodboldtræningen, fortæller hun.

Men det skal være en del af træningen, fastslår forskerne og landstrænerne. Og skal det lykkes at få det implementeret, skal der en markant holdnings- og kulturændring til i fodboldmiljøet.

- Der er nogle vaner, der skal ændres. Og jeg ved, det ikke er nemt. Sådan var det også i herrefodbold-verdenen, da man gik over til professionelle tilstande. Det tog tid. Det kommer det her også til at gøre, men det er nødvendigt, siger A-landstræner Lars Søndergaard, der bakkes op af forskeren Mette Zebis.

- Det er en forkert retorik at sige, at det er et til- eller fravalg med den forebyggende træning. Du har ikke et valg. Ingen siger, at løbetræning er sjovt, men det skal gøres. Det er vilkårene for at være en kvindelig elitespiller, siger hun.

Facebook
Twitter