Liniger om landsholdsaftale: Et unødvendigt uskønt forløb er slut

Efter måneders forhandlinger har DBU og Spillerforeningen lavet en aftale for kvindelandsholdet, der gælder de næste fire år.

Kvindelandsholdet ankommer til træning i Dragør Boldklub tirsdag d. 17 oktober 2017. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

De næste fire år kan det igen handle om fodbold. DBU og Spillerforeningen er nemlig i dag blevet enige om en ny aftale, der gælder for kvindelandsholdet og U21-landsholdet frem til 2021.

Aftalen er kommet i hus efter flere måneders konflikt, der blandt andet endte med aflysningen af en stort anlagt EM-revanchekamp mod Holland, samt en VM-kvalifikationskamp mod Sverige.

- Alle, der følger dansk fodbold, kan glæde sig over, at et meget trist kapitel i forholdet mellem DBU og Spillerforeningen, nu er blevet lukket. Nu er der ro på i fire år, siger DR Sportens fodboldkommentator Henrik Liniger og tilføjer:

- Det har været et unødvendigt uskønt forløb, men nu er der en aftale, og det bør alle parter glæde sig over.

Undervejs i forhandlingerne har forholdet mellem de to parter, DBU og Spillerforeningen, helt tydeligt været koldt.

I pressen har de langet ud efter hinanden, og nu venter der et hårdt arbejde med at få genoprettet tilliden parterne i mellem:

- Overordnet kan man se, at det har været vanskelige forhandlinger. Der er mange ting, der er konkret skrevet ned, som man normalt ville tænke, kunne klares uden for aftaleteksten.

- Men der har man ikke haft større tillid til hinanden, end at man har været nødt til at skrive en masse ting ned for at få det her til at fungere. Så nu foreligger der et grundigt arbejde med at få bygget tilliden op igen, siger Henrik Liniger.

Enige om at være uenige

Hvilke konkrette punkter hæfter du dig ved, når du læser aftalen?

- Et af punkterne er økonomien. Kvindelandsholdet får ikke opfyldt deres krav, men de har fået nogle ganske pæne stigninger. De går fra 2500 til 4000 kroner for at blive udtaget til landskampe. Det er en væsentlig stigning, og det afspejler, at DBU også er begyndt at få nogle indtægter med kvindelandsholdet, hvad det ellers har knebet med tidligere.

- Dernæst er der arbejdsgiver/lønmodtagerforholdet. Der er de bare blevet enige om, at de er uenige. Den sag er kørt til hjørne i de næste fire år. Der står sort på hvidt, at parterne forbeholder sig ret til at have hver deres holdning til den sag. Det er en spøjs måde at lande den på, men selvfølgelig også en god måde, så et enkelt punkt ikke blokerer for resten af arbejdet, hvis man virkelig ikke kan blive enige.

DBU har gennem hele forløbet nægtet at ville forhandle for tæt på afgørende landskampe. Som konsekvens valgte forbundet at aflyse den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Sverige, da man tre dage før kampen endnu ikke var blevet enige om en ny aftale.

Et lignende scenarie vil man dog ikke se i fremtiden.

- Og så vil jeg fremhæve mødestrukturen, som åbenbart er meget, meget vigtigt. Der står, at mødestrukturen ikke må forstyrre de sportslige forberedelser. Det læser jeg klart som, at man ikke vil i en situation igen, hvor man bliver uenige lige op til en vigtig kamp.

Kun tabere

Kan man pege på en vinder og en taber i den her konfklikt?

- Den her aftale er ikke en éntil-én opfyldelse af Spillerforeningen ønskeseddel, men omvendt er jeg også ret overbevist om, at den her aftale bliver dyrere, end DBU havde håbet på. Så som i enhver god forhandling, har begge parter givet sig, og man kan ikke udpege en taber og en vinder.

- Men som jeg tidligere har sagt, så er der faktisk kun tabere i denne sag, fordi man har aflyst to store landskampe, men de har da reduceret lidt nu ved at lave en aftale.

Aflysningen af kampen mod Sverige betød, at kvindelandsholdet blev taberdømt 3-0.