VIDEO Bold til næse om 3, 2, 1...

De danske fodboldkvinder vandt 1-0 ude over Slovakiet. Mariann Gajhede fik én på næbet undervejs.

De danske fodboldkvinder kunne torsdag aften tage et stort skridt mod EM i kvalifikationskampen ude mod Slovakiet. Danskerne kom da også planmæssigt foran på et mål af Sanne Troelsgaard efter 35 minutter, da Katrine Veje lagde ind smuk aflevering ind i hovedet på Kolding Q-spilleren.

Knaps så smukt var det til gengæld fem minutter efter pausen, da Mariann Gajhede fik kuglen lige i smasken fra kort afstand, men efter at have sundet sig lidt kunne den stærke midtbanespiller heldigvis rejse sig og fortsætte kampen.

Du kan se den dramatisk episode i klippet øverst.

Kampen blev især i anden halvleg en rodet omgang. Til gengæld var det ganske underholdende med afslutninger på overligger og stolpe i begge ender af banen. Danmark fik tilkendt et straffespark i anden halvleg, men Pernille Harders skud fra 11-meterpletten var noget svagt.

Det blev derfor ved 1-0 til Danmark.

Facebook
Twitter