VIDEO Landsholdets bedstemor kan sætte Sverige skakmat

Kantspilleren Johanna Rasmussen har en fortid som lovende skakspiller, men valgte fodbolden til.

Skak. Det er måske ikke det første, man forbinder med fodbold. Ikke desto mindre har Johanna Rasmussen, landsholdets bedstemor, som landstræner, Nils Nielsen omtaler hende, en fortid med mange timer foran det ternede træbræt med de 32 brikker.

Johanna Rasmussen har nemlig ikke mindre end syv danske ungdomsmesterskaber og både EM og VM deltagelse på sit CV. Den kloge kantspiller skal i aften se, om hun kan bruge sine strategiske evner til at sætte svenskerne skakmat i Danmarks anden kvalifikationskamp om at komme med til EM.

Danskerne kom i sidste uge fint fra land, da de besejrede Moldova med 4-0 på Viborgs stadion. I aften kl. 18.45 går det så løs igen, når de danske kvinder er i Gøteborg, for at slås med, dem som betragtes som de absolutte favoritter til at vinde Danmarks gruppe 4, Sverige.

Du kan se kampen live på DR3 eller lytte med hos LIGA på P3, som følger kampen tæt.

Facebook
Twitter