Europæiske topklubber storsatser på kvindefodbold: Det kan gå ud over de danske klubber

Den øgede interesse fra flere store klubber i kvindefodbold, kan gøre svære for Danmark at komme i Champions League.

I DBU er de bevidste om, at der kan komme stort pres på de danske klubhold på kvindesiden indenfor få år.

Interessen for kvindefodbold vinder indpas rundt om i de store europæiske klubber.

Både tyske Wolfburg, engelske Manchester City og franske Lyon har satset stort på kvinderne i flere år, og nu er fodboldgiganterne Manchester United og Juventus også hopper med ombord på toget – et tog som har fart på.

Og det er noget, der kan ramme dansk kvindefodbold hårdt.

Lige nu er Danmark sikre på at have to hold med på kvindesiden hvert år i fodboldens fineste selskab, Champions League, men hvis storklubberne rundt om i Europa fortsætter med buldre derude af og investeret store summer i deres kvindehold, så kan det godt blive fortid.

- Udviklingen er sket med eksplosiv kraft i de seneste år, og vi kan se det ved, at vores bedste spillere søger udenlands for at komme til spille i de store klubber, lyder det fra Mette Bach, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Boldspil-Union (DBU).

- Vi komme under pres. Spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at få koefficentpoint nok, så vi kan have to hold med. Det tror jeg, at vi kan gå hen og blive presset på inden for ganske få år.

Københavnsk glæde over udviklingen

De tidobbelte danske mestre fra Brøndby er ét af de to hold, som repræsenterer de rød/hvide farve i årets Champions League.

På onsdag skal holdet fra den københavnske vestegn en tur til Torino og møde en af de nye giganter på kvindesiden, Juventus i 1/16-delsfinalen.

Men selvom Brøndby står overfor de italienske mestre med seks landsholdsspillere på holdet og masser penge i ryggen, så glæder de sig både til mødet og over udviklingen i kvindefodbold.

- Det er superpositivt, at der kommer store herretopklubber, som begynder også at satse på kvinderne. Det er også med til at give det mere opmærksomhed. Manchester City begyndte på det for nogle år siden, og Manchester United satser også på det nu, siger Brøndby-træner Per Nielsen.

I stedet for ærgre sig over den øgede konkurrence, så krydser den tidligere fodboldspiller derimod fingre for, at udviklingen også kan nå ind over de danske landegrænser.

- Jeg håber, der sidder både nogle klubbosser og nogen i DBU, som tænker, vi skal måske også give nogle flere midler til kvindefodbold herhjemme, lyder det fra Per Nielsen.

Noget en af hans spillere kun kan give ham ret i.

- Det er dejligt at se, at storklubberne er gået ind i kvindefodbold, og det ville jeg da ønske, de også gjorde i Danmark, for der er ikke nogen tvivl om, at vi er et af de lande, som er længst tilbage på det her parameter, siger midtbanespilleren Julie Tavlo.

Fortuna ved, det bliver hårdere

I den anden ende af landet skal man finde den anden danske deltager i årets Champions League, Fortuna Hjørring.

Hos nordjyderne mærkede de fornylig effekten af den øgede interesse for de kvindelige fodboldspillere, da Signe Bruun blev solgt til franske Paris Saint Germain.

Derfor er de også pinligt bevidste om at til trods for, at interessen er til gavn for fodbolden, så kræver det også mere af de danske klubber for at blive inde i det bedste selskab.

- Vi skal være på stikkerne for at kunne holde på vores bedste spillere, så på den måde kommer det langsomt også til at minde om herresiden, siger elitechef Jacob Larsen, og tilføjer:

- Vi har stadigvæk en ambition om, at vi vil blive Danmarksmester og spille med i Champions League. Så vi skal få det til at balancere mellem at udvikle nogle spillere, og stadig spille med på øverste hylde i Europa.

Fortuna Hjørring møder i deres 1/16-delsfinale også et italiensk hold, nemlig Fiorentina. De spiller ligesom Brøndby også første kamp på onsdag.

Facebook
Twitter