Forsker om korsbåndsskader i dansk kvindefodbold: 'Stil krav til eliten'

Dansk kvindefodbold er hårdt ramt af korsbåndsskader, hvor næsten hver femte spiller i 3F-ligaen har eller har haft en korsbåndsskade

Julie Trustrup er en af de spillere, der har været ramt af en korsbåndsskade. Hun sidder lige nu ude med sin anden korsbåndsskade. (Foto: Anders KjæRbye © Anders Kjærbye/Scanpix)

Julie Trustrup ved, hvor alvorlig en korsbåndsskade er. For mens holdkammeraterne løber rundt på fodboldbanen, så ser hun til fra sidelinjen med sin anden korsbåndsskade på kun tre år.

Den tidligere Brøndby-spiller, der nu er tilknyttet norske Vålerenga, savner opmærksomhed om korsbåndsskader i dansk kvindefodbold. Hun oplevede i sin tid som fodboldspiller i 3F-ligaen, at der manglede fokus på forebyggende træning specifikt rettet mod korsbåndsskader.

- Vi har altid fået at vide, at vi skal passe vores styrketræning. Men jeg ved ikke, hvordan det er, når man ikke er omkring landsholdet. Det var noget, der blev sagt meget, men ikke specifikt, at vi skulle styrke knæene omkring korsbåndene, siger Julie Trustrup.

Og hun er langt fra den eneste. På de otte hold i 3F-ligaen er der 29 spillere, der har eller har haft en korsbåndsskade. Det svarer til næsten hver femte spiller. Det viser en rundspørge, som Spillerforeningen har foretaget.

DR Sporten har udvidet undersøgelsen til også at omfatte 1. division, og her er omfanget tæt på at være det samme.

Cheftræneren for Brøndbys kvindehold, Per Nielsen, mærkede problemets omfang på sit eget hold med seks korsbåndsskader på fire sæsoner.

Derfor har Brøndby selv igangsat skadesforebyggende træning med en fysioterapeut i løbet af det seneste år. Men det er ikke alle kvindeklubber, der har ressourcer til at hyre en specialist. Brøndbys cheftræner mener derfor, at problemet kræver andre løsninger.

- Det skader ikke, at vi trænere bliver dygtiggjort på området. Vi har også i Kvindekommisionen snakket om, at man skulle specialuddanne de trænere, der skal træne eller træner kvindehold, for der kan være ting, der fungerer anderledes i kvindefodbold, siger han.

Der skal en kulturændring til

Ifølge Mette Bach Kjær, der er formand for DBU's faggruppe Kvindeelite, vil det kræve en kulturændring, hvis man skal se en mærkbar nedgang i antallet af korsbåndsskader.

Det er nødvendigt, at forebyggende øvelser kommer ind som en fast del af træningen hos spillerne langt tidligere, end de gør nu.

- Min erfaring er, at det skal ind i licensen, for så bliver det et krav. I bund og grund er jeg mere til guleroden end pisken, men hvis man vil ændre kultur, så er det nogle gange nødvendigt at gøre det til et krav, siger hun.

- Jeg tror, det handler om kultur. Både i DBU, hos klubberne og spillerne. Spillerne skal opfostres med, at skadesforebyggende træning også er en vigtig del af træningen.

- Nu har vi som licenskrav, at der skal være en fysisk træner. Skal det næste være, at der er krav om, at alle spillere laver knæprogrammer? Vi kan godt skrive det ind i licensen, men det er jo ikke sikkert, at de laver øvelserne. Men hvis det gør, at vi kan få færre skader, så synes jeg da, at vi skal arbejde den vej, siger Mette Bach Kjær.

Hos DBU påtager man sig gerne en del af ansvaret for at reducere det høje antal af korsbåndsskader, fortæller Mette Bach Kjær.

- DBU har et stort ansvar i forhold til, at det er os, der udbyder turneringen. Men jeg synes også, spilleren, klubberne og træneren har et ansvar.

Kvindedivisionsforeningen, der udformer licensreglerne for eliteklubberne i kvindefodbold i samarbejde med DBU, er heller ikke afvisende for at indarbejde korsbåndsskadesforebyggende træning som et licenskrav. Det fortæller bestyrelsesformand Kim Kjærhus.

- Hvis der er nogen fra den sportslige sektor, der synes, det her er en god ide, så er det absolut noget, vi skal arbejde videre med.

- Om det nødvendigvis skal med i licensen - for min skyld ingen alarm. Jeg kan ikke forestille mig, at der er klubber, der ikke vil være med til at forebygge dette, siger Kim Kjærhus.

Mette Zebis, der er forsker inden for skadesforebyggende træning med særlig viden i korsbånd ved Københavns Professionshøjskole, mener ikke, at ansvaret for at nedbringe antallet af korsbåndsskader kan placeres hos træner eller spiller.

- Jeg synes, at man som union skal stille krav til sin elite. Det gør man jo i forvejen. Der er jo allerede krav, man skal leve op til for at være en licensklub, siger Mette Zebis.

Forskning fra Norge har vist, at med skadesforebyggende træning kan risikoen for alvorlige skader som eksempelvis en korsbåndsskade næsten halveres for kvindelige fodboldspillere.

Facebook
Twitter