Fynsk virksomhed hjælper fodboldliga til genstart: 'Voldsomt uretfærdigt, hvis kvinderne ikke må spille'

Pharmavirksomhed har reduceret prisen for coronatest for kvindelige klubber for ligestillingens skyld.

Fortunas Caroline Møller og resten af spillerne i kvindeligaen kan glæde sig over, at PentaBase er givet en hjælpende hånd til genstarten. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Den bedste kvindelige fodboldrække fik i sidste måned grønt lys til at starte op på lige fod med

Superligaen
efter en længere coronapause.

Men der har stadig været tvivl omkring genstarten for kvinderne, da ligaen ikke er professionel i modsætning til

Superligaen
.

Pengene er små, og derfor har det store spørgsmål været, hvordan kvindeklubberne kunne få råd til at overholde de strikse corona-protokoller, som blandt andet indebærer, at alle spillere og personer omkring et hold skal testes for corona hver uge.

'Uretfærdig for kvinderne'

Heldigvis for kvindeklubberne har en fynsk pharmavirksomhed nu valgt at give en hjælpende hånd. Virksomheden PentaBase er gået med til at

reducere
prisen på test-kits til de kvindelige spillere, så det kan lette på klubbernes økonomi og dermed få startet ligaen op.

For det er ikke

fair
, at det kun er mændene, der får lov til at spille, mens kvinderne må se på fra sidelinjen, fortæller virksomhedens COO.

- Vi synes, det er voldsomt uretfærdigt, at et hold som OB i

Superligaen
må spille, men kvinderne fra Odense Q ikke må. Bare fordi økonomien er stærkere hos mændene. Derfor vil kvindeklubberne spare cirka en tredjedel på testene hos os.

- Det har været vigtigt for os, at der også er

ligestilling
på banen, for der har været et stort fokus på mændenes liga, mens kvinderne har været underprioriteret, siger Claus Blicher Pedersen fra PentaBase, der har hovedsæde i Odense.

Han kalder samarbejdet et rigtig godt match, da biotech-virksomheden er domineret af unge kvinder, der skaber store resultater for firmaet. Og derfor skulle der heller ikke stor overtalelse til for, at medarbejderne hos PentaBase gik med til at hjælpe de bedste kvindelige spillere til en genstart.

Klubberne ender ikke med en regning

Og virksomheden har været

afgørende
for, at kvindeligaen får lov til blive afsluttet på grønsværen. Det fortæller ligaens chef Nicolai Kaas Nordstrøm.

- Pentabase har gjort det muligt for os at genstarte ligaen, og de har strukket sig langt for at hjælpe. Vi er meget

beæret
over, at de er trådt til. Jeg har været fortrøstningsfuld hele vejen omkring, at vi nok skulle nå i mål økonomisk. Og da de kom på banen, var jeg slet ikke nervøs. Det er prikken over i'et, siger han.

Pentabase spæder til, men er klubberne sikre på, at de stadig ikke ender med en stor regning?

- Det kan de være sikre på. Vi er i mål, og vi kommer til at spille. Vi har også nogle markedsføringspenge at gøre godt med, og vi arbejder hele tiden på at få enderne til at nå hinanden, siger Nicolai Kaas.

Udover håndrækningen fra PentaBase, kan ligachefen og dansk kvindefodbold glæde sig over en ny tv-aftale resten af sæsonen.

I samarbejde med kanalen SPORT LIVE vil Discovery sende kampe fra slutspillet i denne sæson. Opgør, som vil kunne følges på

streamingtjenesten
DPlay og Eurosport 2.

Ligaen starter op igen den 6. juni med fem runder, og første tv-kamp på Eurosport 2 bliver opgøret mellem de storsatsende oprykkere fra FC Nordsjælland og de mangeårige mestre fra Fortuna Hjørring.

Facebook
Twitter