Havde lagt handskerne på hylden: Nu genoptager tidligere EM-helt karrieren

Stina Lykke tager igen målmandshandskerne på, når hun skal hjælpe HB Køge til oprykning.

EM-sølvvinderen skal være med til at hjælpe HB Køges kvinder op i landets bedste række. (Foto: Orlando Ramirez © Scanpix)

Stina Lykke var en af de helt store stjerner, da Danmark i 2017 spillede sig frem til EM-finalen i kvindefodbold.

Et år senere stoppede hun karrieren for i stedet at stifte familie. Men nu har den erfarne landsholdsmålmand valgt at trække handskerne på igen.

Denne gang bliver det HB Køge, der får glæde af Stina Lykke. Her skal hun forsøge at hjælpe holdet op i landets bedste række.

For efter at have kunnet passe familielivet i alle

døgnet
24 timer det senere år, savner hun det grønne underlag.

- Min tidligere træner fra min tid i Brøndby, Peer Lisdorf (træner i HB Køge, red.) ringede og spurgte, om jeg kunne hjælpe, og efter et år som fuldtidsmor passede det mig egentlig godt at komme ud på græs igen.

- Og så synes jeg også, at det lyder super spændende, at HB Køge har valgt at gå ind i kvindefodbold med en klar målsætning om at sidestille kvinde- og herrefodbolden. Det projekt vil jeg gerne bidrage til, siger Stina Lykke i en

pressemeddelelse
.

Erfaring er et stort plus

Stine Lykke kan udover den flotte landsholdskarriere, der tæller 83 kampe i rødt og hvidt, også skrive klubber i både Tyskland, Sverige og USA på sit cv.

Og den store erfaring kan blive

afgørende
i kvalifikationskampene, siger Jonas Nielsen, der er sportschef for HB Køges kvindeelite, til klubbens hjemmeside.

- Vi skal spille fem finaler i kvalifikationsspillet, og Stina er vant til finaler. Hun bringer erfaring og en super god energi til holdet.

- Vi er rigtig glade for, at hun har sagt ja til at hjælpe, og samtidig kombinere det med at fungere som målmandstræner for vores yngre målmænd, siger Jonas Nielsen.

Stine Lykke var en del af det landshold, der i 2017 vandt EM-sølv i Holland. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Stine Lykke og resten af kvinderne i HB Køges jagt på oprykning begynder lørdag klokken 14, hvor holdet møder Vildbjerg på udebane.

Herefter venter BSF, Odense Q, B93 og AaB i de øvrige fire kampe.

Facebook
Twitter