Kvindeligaen fik sit grønne lys, men uden økonomisk hjælp er genstart ikke realistisk

Kvindefodboldligaen får brug for økonomisk hjælp, hvis den skal leve op til kravene for en genstart under coronavirusset.

KoldingQ's anfører Louise Eriksen med bolden foran Nanna Christensen fra Brøndby. (Foto: Frank Cilius © Frank Cilius)

De brede smil var fundet frem, da de danske kvindefodboldklubber lørdag fik meddelelsen om, at der er givet grønt lys fra myndighederne til at genstarte ligaen.

Det er dog blot første lille skridt på vejen - 'en lille sejr' - mod at færdigspille årets sæson, siger Nicolai Kaas, chef for Kvindeligaen.

- Vi ved, at vi skal leve op til de protokoller, der ligger for Superligaen. Det skal vi tage en masse snakke om, men vi er ikke kommet videre med, hvordan det skal gøres, siger han.

Det bliver dyrt, 'nogenlunde det samme som for Superligaen', og kommer der ikke en økonomisk håndsrækning til kvindeklubberne, er det urealistisk at overholde kravene, siger Kim Kjærhus, formand i Kvindedivisionsforeningen.

- Det kommer måske til at koste i omegnen af 500.000 kroner per klub at være med, og de penge har klubberne ikke bare liggende her og nu. Så vi skal ud og have fundet hjælp til det, siger Kim Kjærhus.

- Vi skal vi huske, at vi skal se osten. Vi skal ikke se hullerne. Der er masser af muligheder at tage fat i, understreger han.

Det er blandt andet vigtigt at få færdigspillet sæsonen for at få udpeget de danske repræsentanter i Champions League. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Arbejdshandskerne er fundet frem, og Kvindeligaens interessenter vil de kommende dage arbejde på at finde en løsning, så årets sæson kan færdigspilles.

- Alt bliver kastet i spil, men det er utænkeligt, at vi spiller uden at leve op til protokollerne. Vi kommer ikke til at gå på kompromis med sikkerheden, siger ligachef Nicolai Kaas.

Billigere at lade være

En genstart af Superligaen kommer til at koste klubberne i omegnen af fire millioner kroner, skriver Ekstra Bladet, men målt op mod den regning, der venter, hvis det ikke lykkes at få Superligaen i gang igen, er det dyrere at lade være.

Er tilfældet det samme for Kvindeligaen?

- Nej, det er det ikke. Hvis det alene afhang af økonomi, skulle vi lade være, men vi synes, at Kvindeligaen har samme rettigheder til at gennemføre sin turnering som herrerne, siger Kim Kjærhus.

Superligaen har et TV-produkt til mange, mange millioner, så de har utrolig meget at miste, hvis de ikke får gennemført sæsonen, siger formanden.

- Der kan man sige, at når man er fattig, har man ikke så meget at miste, men vi har en stolthed og også nogle Champions League-pladser, som vi skal have en sportsligt korrekt afslutning på i videst muligt omfang, siger Kim Kjærhus.

Det skal 'også tænkes ind i ligningen', understreger han.

- Men det er klart, at vi er udfordret på det økonomiske setup, men hvor der er vilje, er der vej.

Kvindeligaens klubber har meddelt, at de er parate til at håndtere alt det praktiske omkring ligagenstarten. Udfordringen er at finde pengene til coronatests, transport og de nye faciliteter, der skal bygges op omkring afvikling af kampe, lyder det.

Mens store dele af de professionelle udøvere nu har fået lov til at gå i gang igen, venter en lang række breddeidrætter forsat på grønt lys.

Hvorfor skal anden breddesport ikke åbne, når amatør- og deltidsprofessionelle spillere må komme i aktion nu på kvindesiden?

- Pigerne lever som professionelle. Det er ikke størrelsen på lønchecken, der afgør, om du er professionel. De går lige så meget op i deres sport, som mændene gør, siger Nicolai Kaas, kvindeligachef.

- Vi vil gerne begynde at spille så hurtigt som muligt, men det er vigtigt, at vi efterlever protokollerne forinden, siger ligachefen.

Facebook
Twitter