Læs et uddrag af Gravesens bog

Thomas Gravesens bog 'Min Version' udkommer i næste uge. DR Sporten har fået lov til at bringe et uddrag af bogen her.

Thomas Gravesen i studiet hos Louise Bjerregaard søndag aften. (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Thomas Gravesens bog 'Min Version' (skrevet af Kurt Lassen) udkommer på Peoples Press den 15. november.Her kan du læse et uddrag af 3. kapitel: 'Det starter i Amerika'.Læs også: Thomas Gravesen vil ikke væk fra Real Madrid

Det starter i Amerika, da jeg i sommeren 2004 tager derover på ferie med tre af mine kammerater. Der begynder at komme tilbud ind fra forskellige klubber, som jeg hører om.

Men der er ikke noget konkret. Jeg har ellers sagt til John, at jeg ikke vil høre noget fra ham, før det er vigtigt. Men rygterne starter der, og selvfølgelig fortæller han mig om dem. Jeg kommer hjem fra ferie og har en snak frem og tilbage med manageren i Everton, og da bliver vi enige om, at 28 år er en god alder for en fodboldspiller, og at det er nu, jeg skal spille Champions League. Det er nu, jeg skal prøve at være med til at vinde mesterskaber. Nu, hvor jeg har al min energi og er klar til at give ud af den. Det handler ikke kun om penge, men i lige så høj grad om sportslige ambitioner.

Landsholdet har hjulpet mig med at løfte mit navn igennem de sidste fire år, hvor jeg har spillet i Everton og ikke har været med i europæisk klubfodbold. Men jeg har troet på det derovre, og for to år siden var vi ét point fra UEFA Cup’en, men så gik det ad h... til året efter. I denne sæson begyndte det så at gå godt, fordi vi havde en fantastisk preseason-opstart i USA.

Holdet er ved at have rutinen. Vi kommer hjem fra træningslejren i USA og får en ordentlig lussing af Arsenal, og derefter vinder vi nærmest resten. Med ét mål og lige en uafgjort mod Manchester United på Old Trafford. Holdet vokser, og spekulationerne vokser. Jeg er ikke med mod United, og så går rygterne på, at jeg ligger i forhandlinger med Aston Villa.

Hver gang jeg har forladt England for at holde et par fridage, er der dukket et rygte op om, at jeg er taget hjem for at forhandle med Hamburger SV. Eller med en anden klub. Igennem efterårssæsonen går alt i den rigtige retning. Sådan som det hele fungerer, bærer holdet præg af, at alle kender hinanden. Tim Cahill og Marcus Bent er de to nye spillere, der er med til at gøre, at der trods alt kommer lidt frisk luft ind. Så for os, der er tilbage, giver det lige den nødvendige konkurrence om pladserne. Manageren har et godt touch og en god medhjælper i Alan Irvine, og derfor går holdet i den rigtige retning.

Jeg tror helt klart på, at vi kan kvalificere os til Champions League. Og jeg er også klar til at skrive en ny kontrakt med Everton, hvis vi gør. Det er det, jeg tænker på det tidspunkt, og det, som jeg taler med Moyes om efter sommerferien. Jeg har sagt til ham, at det for mig er vigtigt, at holdet hele tiden bliver udviklet, og at der løbende kommer nyt blod ind. Der skal nye til rundt om stammen hele tiden. Pengene for Wayne Rooney var jo ikke brugt endnu.

Jeg ville hundrede procent gerne være blevet, hvis ikke Real Madrid var kommet ind i billedet. For mig har der reelt kun været Real Madrid, som var interessant. Men i valget mellem Everton og Real Madrid, vil jeg selvfølgelig altid vælge Madrid. Der er forskel på, om man er med til at bygge et hold op, eller man bliver købt til et hold, der allerede er bygget op. Jeg havde og har store følelser for Everton, som det vil tage noget tid at få magen til i Real Madrid. Men det kommer nok også. Håber jeg.

Vi ryger ind i nogle meget vigtige kampe med Everton. Vi er i top tre-fire stykker, og det øger altså omtalen af en klub. I januar ligger vi stadigvæk i toppen, og så ringer John lige pludselig til mig. På det tidspunkt har der været spekulationer om min fremtid.

Vi har sagt, at vi vil vente at se, hvad der sker med holdet i januar eller hen mod slutningen af sæsonen. Og jeg har givet manageren håndslag på, at vi kan stole på hinanden. Så da John ringer til mig, ringer jeg med det samme til manageren og fortæller ham, at jeg har fået at vide, at Real Madrid gerne vil købe mig. David Moyes siger, at det ved han godt, og han har fået både en opringning og en fax fra Real Madrid. Moyes siger til mig, at han helst ikke vil miste mig og synes, jeg skal fortsætte min karriere i Everton. Jeg siger, at det er en chance, jeg har meget svært ved at sige nej til. Det er jo den største klub i verden.

Vi spiller en FA Cup-kamp nede i Plymouth, hvor jeg sidder på bænken, fordi han vil spare mig. Moyes og jeg taler videre frem og tilbage, og han giver meget bestemt udtryk for, at han synes, jeg skal blive. At Everton har noget at tilbyde. Men jeg føler, at Real Madrid har noget mere magi over sig. Langt de fleste spillere vil sige det samme. Man skal bare passe på ikke at blive blændet, og Everton er uden tvivl ved at bygge noget fantastisk op, det er jeg overbevist om. Premier League er tilmed lige mig. Men jeg har også blod på tanden i forhold til at prøve Spanien. Til en ny kultur og et nyt sprog. Jeg tænker ikke så dybt over det, da John ringer første gang og fortæller mig, at Real Madrid er interesseret. Jeg prøver at tage det stille og roligt og siger til John, at det er bare noget, han styrer. Aviserne har skrevet op og ned om det i over en uge. Efter pokalkampen får vi nogle dage fri, og jeg tager hjem til Vejle. Jeg har et møde med John mandag formiddag. Om eftermiddagen ringer han til mig og fortæller, at han har haft Real Madrid i røret. At han flyver derned næste morgen for at forhandle.

Tirsdag aften er vi fire venner fra Vejle i Lido Teatret og se Pusher II. Det kan jeg jo bare gøre, mens han sidder dernede og forhandler. Det er derfor, man har en agent. Men jeg går da ud af biffen, hver gang han ringer. De andre ved godt, hvad der foregår, og de synes jo, det er skide skægt, at jeg suser ud og ind af biografen. Telefonen var selvfølgelig på lydløs, så jeg lader bare, som om jeg skal ud at tisse, og de griner helt vildt. De var meget spændte, hver gang jeg kom tilbage. Jeg så nærmest ikke noget af filmen.

I løbet af aftenen får jeg så at vide af John, at de er for langt fra hinanden, og at han bliver nødt til at tage hjem, og hvad jeg siger til det? Jeg har en hel klar aftale med John, at det er ham, der styrer det. Jeg siger til ham, at jeg bakker ham hundrede procent op. Hvis ikke han er tilfreds med kontrakten, tager jeg ikke til Madrid. Sådan er vores aftale. Han har prøvet det før og har altid selv forhandlet sine egne ting.

Den måde, John har tacklet tingene på, har været utrolig hård for ham. Men også lærerigt, selvom han nogle gang har måttet smide jakken, fordi han er begyndt at svede. Det er vigtigt at sige til sin agent, at ligegyldigt hvad han gør, så støtter jeg ham. Han er jo både min ven, kammerat og agent, så det er nemt nok for mig at bakke ham op.

Jeg siger også til ham, at jeg selvfølgelig bliver ked af det, hvis det ikke bliver til noget, men så kommer der forhåbentlig noget andet på et tidspunkt. Så meget stoler jeg på ham. I bund og grund er det jo mig, der skal gøre det nemmere for ham. Det er jo ikke ham, der skal gå ud og sige, vil I købe ham her? Nej, Real Madrid kom sgu og sagde, vi vil købe ham, du har.

John må så tage hjem, og jeg begynder da også at svede lidt. Men får talt det ordentlig igennem med ham, og han fortæller mig mere om, hvordan det fungerer, og hvad de siger. Han forklarer det, så jeg kan forstå det. Jeg tager hjem til England og er heldig med at slippe for en bunke journalister, der regner med, at jeg kommer med en direkte maskine fra Danmark. Det får jeg bagefter at vide af Per Frandsen, der spiller i Wigan. Han er i lufthavnen for at hente sin bror, og han kan ikke lade være med at spørge de mange pressefolk, hvem de venter på. Jeg var heldigvis fløjet over Amsterdam og kom ind til en helt anden gate. Snydt.

Torsdag aften sidder jeg og ser Real Madrid spille en pokalkamp på satellitten. Min agent spiller badminton, og jeg venter bare, mens Real Madrid og Everton forhandler. Sidst på aftenen ringer både John og David Moyes og fortæller mig, at det er faldet på plads, og at jeg bare skal hente mine ting ude på Bellefield næste formiddag.

Manageren siger, han er ked af, at jeg tager af sted, især på holdets vegne. Han er lidt træt af det hele, men kunne godt se, at det var et stort skridt for mig. Han har talt Evertons sag, men har ikke forsøgt at spænde ben for mig. Det er noget lidt andet med min agent, som han bestemt ikke har været tilfreds med. Han har bare aldrig forstået mit forhold til John.

Jeg får sagt farvel, får støvler og benskinner og alt lortet med. Pakker en lille kuffert. Jeg aner jo ikke, hvad jeg skal have med.

Facebook
Twitter