LÆS SVARENE Christian Eriksen elsker Star Wars, Fyn og pasta med kylling

Herrelandsholdets Christian Eriksen svarede på spørgsmål på DR Sportens Instagram. Læs svarene her.

Du kan finde Christian Eriksens svar på DR Sportens Instagram-konto under 'Højdepunkter'. (Foto: © liselotte sabroe, (c) Ritzau Scanpix)

Christian Eriksen er landsholdets kreative kraft, og Danmarks 10’er er altid garant for en spektakulær aflevering. Men hvad får Eriksen tiden til at gå med, når han ikke kan spille fodbold, og hvem var hans helt store idol som barn?

Christian Eriksen svarede på en masse spørgsmål fra brugerne i 'Spørg mig om alt' på DR Sportens Instagram-konto. Du kan læse alle svarene her:

Hvordan kan man møde dig privat?

Jeg bor til daglig i Milano nu, så hvis du måske en heldig dag går rundt i Milano, kan du måske finde mig på gaden.

Jylland vs. Sjælland?

Fyn :-)

Du betragtes som Danmarks bedste spiller. Hvad er din motivation og hvad er dit næste mål?

Jeg elsker at spille fodbold! Det må være min største motivation. Næste mål er at være fast mand her hos Inter.

Er det rigtigt, at du skal væk fra Inter?

Nej, det er ikke rigtigt.

Vil du ende din karriere i OB?

Måske, hvem ved. Håber dog Middelfart er rykket op på det tidspunkt :-)

Hvor meget tæner du hjemme under corona?

Træner hver dag, hver anden dag med holdet på zoom og de andre dage selvtræning. Med noget styrke, cykel, løb eller pilates.

Hvordan vil du beskrive din tid i England?

Jeg elskede hvert minut.

Hvad har du lært fra den erfarne Bjelland?

Utrolig meget. Mest at man ikke bliver hurtigere med alderen ;-)

Hvem var dit helt store idol som barn?

Var Totti og Michael Laudrup.

Spurs fan her! Held og lykke i Inter. Jeg er irer og så hattrick-kampen, du er i verdensklasse.

Tak skal du have. Ja, jeg tror også, jeg nød kampen ret meget :-)

Hvilke trænere har haft størst indflydelse på dig og din forståelse af spillet?

Uh, mange trænere har haft stor indflydelse på min karriere, men tror nu mest min far. Han havde mig i de mest lærerige år. Da jeg var mellem 10 og 13 år gammel. Tror jeg.

Drømmer du om at blive verdens bedste på et tidspunkt? Du har potentialet.

Tror jeg, alle fodboldspillere drømmer om på et tidspunkt i deres liv.

Hvorfor har du kun fire stjerner i finter i Fifa?

Et godt spørgsmål! Må du hellere spørge Fifa om.

Hvad følte du, da målet imod jer, efter du mistede bolden i Champions League, blev annuleret?

Aldrig følt mig så lettet og heldig før!

Jeg ville elske at se dig i rollen bag Lukaku og Lautaro, men hvor foretrækker du selv?

Jeg foretrækker at være, hvor end bolden er mest.

Hvem er den bedste spiller, du har spillet på hold med gennem tiden?

Uh, den er svær. Synes jeg har været heldig i min karriere allerede. Men er nødt til at sige Moussa Dembele.

Hvis du ikke var fodboldspiller, hvad ville du så lave i dag?

Jeg nåede aldrig at tænke over, hvad jeg ellers ville være andet end fodboldspiller! Så ved det virkelig ikke. Måske arbejde i en sportsbutik. Der nåede jeg i det mindste en uges praktik tilbage i 8. klasse! :-)

Hvad er din yndlingsfilm?

Har en del. Law Abiding Citizen, Star Wars (de første seks), Transformers og mange flere.

Hvordan var det at vokse op i Middelfart?

Var helt kanon! Jeg manglede absolut intet! Klasseby.

Kan du ikke lave et tv-program?

Mener jeg slet ikke, jeg er underholdende nok til :-)

Hvem af drengene fra landsholdet snakker du mest med? (er stor fan af dig)

Snakker en del med Viktor, Bjelland og vores anfører Kjær disse dage. Dejligt med en fan :-)

Hvad hedder din søn?

Alfred.

Hvad synes du om at kvindefodbold er i en positiv udvikling?

Synes jeg, kun er godt! Har selv en lillesøster som spiller. Så det er absolut positivt.

Hvordan kan du mærke niveauforskellen mellem Premier League og Serie A?

Det er svært at mærke. Har ikke nået så mange kampe i Italien endnu. Men skal nok vende tilbage, så snart jeg har spillet nogle flere.

Dit største/ bedste minde inden for fodbold?

Årh mange! Første kontrakt i både OB og i Ajax. Første mesterskab med Ajax. Første landskamp. Første slutrunde. Skiftet til Tottenham. Og den er laaaang endnu.

Hvilken klub synes du er den bedste i Serie A?

Inter.

Har du nogensinde haft en slem skade?

Aldrig været ude i mange uger, længste har måske været fire uger. Hvilket føltes som en evighed! Men 7-9-13 for det!

Frispark eller straffe?

Frispark.

Hvad er din livret?

Elsker en omgang pasta med noget kylling. Det er mit pre-match måltid, så det har været på menuen 2 til 3 gange om ugen i mange år nu :-)

Hvilke tanker har du gjort dig om livet efter din fornemme fodboldkarriere?

Ikke rigtig tænkt over det endnu. Forkuserer stadig fuldt på min fodbold, så må min tid efter karrieren planlægges, når jeg engang lægger støvlerne på hylden (mange år endnu).

Har du det godt?

Jeg har det rigtig godt, savner dog fodbold, men ellers er alt fint. Hvad med dig?

Hvordan var det at flytte til udlandet som helt ung?

Var lidt skræmmende. Men jeg var overbevist om, det var det rigtige for mig, så blev det hele lidt nemmere med tiden. Men var helt sikkert svært i starten! Havde heldigvis den helt rigtige klub til at støtte mig!

Hvilken følelse stod du og holdet med efter VM-kampen mod Kroatien?

Bitter! Ikke noget værre end at brænde et straffespark på så vigtigt et tidspunkt!

Hvis du kunne spille sammen med én spiller, fortid eller nutid, hvem ville det være?

Ville meget gerne have spillet med Michael Laudrup.

Grillmad vs. en god pasta fra Milano?

Haha, den er svær! Tager gerne grillmad mandag og en god pasta tirsdag :-)

Savner du Danmark?

Savner altid Danmark lidt. Danmark er et dejligt sted!

Snakker du stadig med Tottenham-spillerne?

Ja, holder stadig kontakten med nogle af spillerne.

FCK eller BIF?

OB.

Kunne du se dig selv blive manager på et tidspunkt?

Nej, tror jeg ikke.

Hvad er det vigtigste mål du har scoret, efter egen mening?

Alle mål er vigtige! Men vigtigste to var 2-1 i Irland med Danmark. Og 2-2 målet med Tottenham, som sendte os i finalen i Carling-cuppen for nogle år siden!

Hvilket mål i din karriere var din favorit?

Chelsea vs. Tottenham-langskuddet.

Er I begyndt at træne igen i Inter?

Nej, ikke endnu.

Synes du at Harry Kane scorede på nok af de indlæg, du lagde til ham i din tid i Spurs?

Ja, synes han scorede på en del, men han kunne da helt sikkert havde scoret på nogle flere :-) (Han siger nok det samme om mig).

Har du fået rødt kort nogenside?

Nej, aldrig.

Hvor gammel er du?

Jeg er 28.

Tænker du ikke, vi havde vundet EM!?

Jo, tænker jeg også. Forhåbentligt næste år istedet for i år ;-)

Har du et råd til unge fodboldspillere?

Altid ha' det sjovt, når I spiller fodbold, glæden er det som har bragt mig så langt! Og så er selvtræning slet ikke nogen dårlig idé!

Hvilken er din yndlings kage?

Drømmekage.

Hvad laver du nu hvor du nu har så meget fritid?

Er utrolig meget sammen med min kæreste og vores søn. Vi ser pt. rigtig meget Biler eller leger med ham :-) Eller træner.