Danmarks Idrætsforbund: Landsholdsstjernerne er usolidariske

Det er en ære at spille på landsholdet, og det glemmer spillerne i konflikt med DBU, lyder kritikken.

- Hvis forbundene får færre ting at arbejde med, fordi spillerne ikke vil afgive deres kommercielle rettigheder, men beholder dem selv, bliver det svært med landsholdsarbejdet, siger DIF's direktør. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Christian Eriksen, Thomas Delaney, Mathias Zanka, Simon Kjær og de andre landsholdsspillere fik hjælp til at udvikle deres talent i de små klubber og foreninger.

Det er klubber, som ikke ville kunne løbe rundt uden støtte fra fodboldforbundet DBU.

A-landsholdsspillerne glemmer, hvor de kommer fra, når de holder fast i deres ret til at have egne kommercielle rettigheder.

Det mener Danmarks Idrætsforbund (DIF), som er hovedorganisationen for de store idrætsforbund, herunder DBU.

- Spillerne er vokset op i nogle foreninger, hvor de har fået hjælp gennem hele deres barn- og ungdom. De har fået hjælp af nogle forbund og unioner, når de er blevet udtaget til ungdomslandsholdet, og så er der en forventning i modellen om, at man også giver noget tilbage. Det er sådan, systemet er opbygget på i Danmark, siger DIF's direktør Morten Mølholm Hansen.

- I al stilfærdighed vil jeg opfordre spillerne til at tænke over, at de også er nødt til at tænke i helheder, når de forhandler med landsholdet. De bliver nødt til at tænke ud over deres egen selvstændige lille forretning, som det reelt drejer sig om med de her kommercielle rettigheder, siger han.

Nederst i artiklen får du forklaret, hvad konflikten mellem DBU og landsholdet handler om.

Simon Kjær: Vi giver millioner til børn og unge

Du siger på en pæn måde, at de opfører sig usolidarisk?

- Ja, det synes jeg faktisk. Vi er det eneste land i verden, der har så voldsomme konflikter på det her område, på trods af at vi burde være det sted i verden, hvor vi bedst kunne forstå ikke at have sådanne konflikter, da vores spillere er opdraget i en foreningsmodel. Det er både paradoksalt og super sørgeligt for dansk idræt, siger Morten Mølholm Hansen.

Anfører Simon Kjær skrev i sidste uge i en mail ifølge Ritzau, at spillerne på fodboldlandsholdet er meget opmærksomme på at give tilbage til ungdoms- og breddefodbold.

- Vi er enige med DIF's direktør i, at vi skal bidrage til både børne- og ungdomsfodbold. Og faktisk er det en af de rigtig mange positive konsekvenser af de kollektive landsholdsaftaler, som vi har haft med DBU i sidste tre årtier, at det sker.

- Vi genererer på herrelandsholdet hvert år et stort millionbeløb til DBU, som går videre til børne- og ungdomsfodbold, skrev han.

QUIZ hvad ved du om det alternative landshold?

'En ære at spille på landsholdet'

Har landsholdet som organisation ikke en ordentlig indtjening, går det ud over de penge, der går videre til talentudvikling, til udvikling af breddeidrætten og udviklingen af ungdomsarbejdet, påpeger Morten Mølholm Hansen.

Han har forståelse for, at spillerne i det daglige forhandler nogle arbejdsvilkår på plads med klubberne, fordi der er klare arbejdsgiver og lønmodtagerforhold.

Men i DIF-direktørens optik er det noget andet at spille i den rød-hvide landsholdstrøje.

- Man udtages til et landshold. Det giver ikke lønmodtagerrettigheder. I gamle dage var det en ære at repræsentere landsholdet. Jeg er med på, at det nok er skredet lidt, men man skal passe på ikke at presse citronen yderligere, siger Morten Mølholm Hansen.

- Man bliver nødt til at forstå, at man ikke står over for en arbejdsgiver som i klubberne, der kun har en interesse at få klubbens forretning til at køre. Man står over for et forbund, der har en bredere helhed at varetage. De skal ikke kun have landsholdet til at køre, men har over 300.000 fodboldspillere under sig.

Spilerne er rollemodeller, som børn ser op til. Et landshold er en meget vigtig drivkræft for en idrætsgren for børn og unge, siger han.

Kampen i aften mod Slovakiet bliver spillet klokken 20.45 med et hold bestående af spillere fra 2. divisionen, Futsal-landsholdet og Danmarksserien og med John 'Faxe' Jensen som midlertidig træner. Den kan ses på Kanal 5.

Hvad handler konflikten om?

  • Den gamle landsholdsaftale mellem DBU og landsholdet udløb 1. august, og parterne kan ikke blive enige om en ny.

  • Spillerne har bedt om at få den gamle forlænget en måned, så venskabskampene kunne blive afviklet. Det har DBU afvist.

  • DBU har udskudt forhandlingerne til næste uge, når kampene mod Slovakiet og Wales er afviklet.

  • Konflikten mellem DBU og landsholdet handler især om, hvilke kommercielle rettigheder spillerne skal have i landsholdsregi.

  • Der kan opstå tvister, når landsholdets sponsorer eksempelvis er direkte konkurrenter til firmaer, som spillerne har personlige sponsoraftaler med.

  • DBU har stævnet Nordicbet for en VM-kampagne med anfører Simon Kjær iført en rød trøje, der kunne give associationer til landsholdet uden tilladelse fra DBU.

  • Både DBU og spillerne vil have helt klare linjer for, hvilke rettigheder parterne hver især har i forhold til reklamefremstød vedrørende landsholdet.

  • Spillerne vil også have bedre forhold med bl.a. kost og logi.

  • Og så har de danske landsholdsspillere stillet som krav, at DBU skal anses som arbejdsgiver for landsholdsspillerne, og det nægter DBU.

  • DBU har brugt som argument, at man ikke vil imødekomme kravet fra spillerne, da det vil kunne medføre store økonomiske udgifter, fordi pillerne kunne gøre krav på at få eksempelvis barsel og feriepenge ved at få lønmodtagerrettigheder.

Facebook
Twitter