De danske landsholdsspillere i fodbold meddelte tidligere onsdag, at forhandlingerne med Dansk Boldspil-Union (DBU) genoptages i morgen.
Nu meddeler DBU selv, at der har været kontakt mellem de to parter i et par dage.
- Vi kan bekræfte, at vi har fået brev fra spillerne. Vi er nu i en dialog med Spillerforeningen, og det har vi været i et par dage.
- Vi håber, at vi snart kan holde et møde med spillerrådene, lyder det fra DBU's kommunikationschef Jakob Høyer.
Hvert landshold har et spillerråd bestående af en lille håndfuld spillere. For det mandlige A-landshold består rådet af Daniel Agger, Christian Eriksen, Lars Jacobsen og William.
Spillerne står sammen
DBU havde i første omgang givet spillerne svarfristen 2. marts til at afgøre, hvorvidt de ville repræsentere landsholdet under de i første omgang givne omstændigheder.
Ifølge en pressemeddelse fra Spillerforeningen har spillerne valgt at stå sammen med de ovennævnte genoptagede forhandlinger til følge.
DR Sporten har også været i kontakt med Spillerforeningens direktør Mas Øland, men han har ikke yderligere kommentarer.
A-lnadsholdets næste opgave er en venskabskamp mod USA d. 25. marts i Aarhus.