Et døgn vi aldrig glemmer: Det danske VM-exit

Følg kommentator Henrik Liniger og ekspert Lars Jacobsen i et dramatisk døgn, som endte med, at Danmark forlod VM i fodbold.

Henrik Liniger (th) beretter om det begivenhedsrige døgn, hvor Danmark røg ud af VM. (Foto: Henrik Liniger © dr)

DR Sportens kommentator Henrik Liniger kommenterede kampen, da det danske herrelandshold røg ud af VM i fodbold efter straffesparkskonkurrence mod Kroatien.

Her beretter Liniger om en begivenhedsrig dag i den russiske by Niszhny Novgorod. En dag, der desværre fik en kedelig afslutning for dansk fodbold.

Nizhny Novgorod, søndag den 1. juli 2018

Kl. 09.05

Min telefon ringer med en temmelig forvirret Lars Jacobsen i røret: Den hvide Hyundai Solaris, som vi havde parkeret foran Hotel Marins Park i Nizhny Novgorod aftenen før, er væk. Jeg frygter straks en lang dag i selskab med russisk politi, men bliver lidt beroliget, da jeg ser, at ikke bare vores bil, men alle biler, der er væk fra hotellets store parkeringsplads.

Det viser sig, at vi i russernes øjne bor for tæt på stadion. Hotellet ligger inden for den zone, som myndighederne spærrer for trafik på kampdagene, og som de så åbenbart også rydder for biler. Det kræver en længere taxatur ud af den store by til en fjern mark for at finde vores bil. Men der holder den, uskadt og lige til at hente. Vi kører tilbage til byen.

Den hvide Hyundai Solaris blev heldigvis fundet igen og var ikke, som først frygtet, blevet stjålet. (Foto: Henrik Liniger © dr)

Kl. 11:30

Det har mildt sagt ikke været den perfekte start på en dag, som på forhånd ser ud til at blive lang og begivenhedsrig. Kl. 21.00 skal Danmark spille ottendedelsfinale mod Kroatien, og en af mit livs vigtigste arbejdsopgaver ligger forude. Ikke siden den afgørende puljekamp ved EM i 2012 mod Tyskland har jeg kommenteret en kamp med herrelandsholdet med så stor interesse. Halvdelen af nationen skal høre på mig i aften.

Nu sidder jeg i en bil, som vi har brugt to timer på at finde, uden morgenmad i kroppen og med alt for mange kræfter brugt allerede. Af en eller anden grund insisterer jeg på, at vi kører forbi en sportsbutik på vej tilbage til hotellet. Lars går modvilligt med, men køber intet. Jeg sikrer mig en russisk landsholdstrøje til knægten. Lars er sulten, og det er jeg egentlig også.

Kl. 12:30

Vi kan snart menukortet på hotellets restaurant ”Steakhouse” udenad, men det er ikke tid til eksperimenter. Frokosten bliver indtaget uden mange ord. Vi glæder os til middagsluren, et fast ritual for både fodboldspillere og -kommentatorer forud for kampe med sent kickoff.

Kl. 15:30

Strygerummet på Hotel Marins Park ligger helt nede for enden af den gang, hvor Lars residerer. Vi skal jo i TV om aftenen, og det er tid til nødtørftigt at glatte de skjorter, der er godt krøllede efter tre ugers rejse i Rusland. Vi begynder så småt at tale fodbold. Først da går det egentlig op for os, hvad der står på spil: Danmark har ikke spillet godt, men står alligevel med en gylden mulighed for at komme mellem verdens otte bedste fodboldnationer. Nu skal vi på stadion.

Udsigten fra Hotel Marins Park er ikke værst. (Foto: Henrik Liniger © dr)

Kl. 16.30

Pressecentret på det store stadion i Nizhny Novgorod er allerede godt fyldt - ikke mindst af danske journalister. Vi sætter os ved et bord med Tina Müller, Niklas Brandt og alle de øvrige DR-kolleger, som skal være med til at lave kampen. Vi prøver at se opgøret mellem Spanien og Rusland, men for mit vedkommende kan jeg ikke rigtig koncentrere mig. Opgaven forude er alt for stor til at rumme andre kampe. Lars kigger grundigt, men han er jo også eksperten.

Kl. 18.30

Maden i presserummet er ikke noget at skrive hjem om. Men spises skal der. Nuggets, pasta og salat. Mine børn ville elske det.

Kl. 19.00

Op, op, op. På plads på kommentatorsæderne langt oppe på tribunen to timer før kickoff. Lars skal i studiet med Tina. Jeg indsnuser stemningen og tømmer hovedet for alt uvæsentligt.

Spillerne varmer op nede på banen, mens Henrik Liniger indsnuser atmosfæren på stadion. (Foto: Henrik Liniger © dr)

Kl. 19.30

Rusland er videre! Spanien taber efter straffespark, og derfor skal vinderen af Danmark-Kroatien møde værtsnationen i kvartfinalen. En værtsnation, som virker til at være nået længere, end holdets kvaliteter egentlig rækker til. Det er en foræring til både Danmark og Kroatien. De første danske fans bliver lukket ind på stadion, og jeg suger atmosfæren til mig.

Kl. 19.58

Vores TV-optakt går i gang med Peter Møller hjemme på havnen i Aarhus. Flemming Povlsen sidder i sin gamle landsholdstrøje i studiet. Jeg får den danske startopstilling, som jeg skal gøre rede for på live-TV seks minutter senere. Jonas Knudsen på venstreback er den store overraskelse.

Kl. 20.10

Vores TV-optakt brager afsted. Jeg får talt med både tyske og franske kolleger om den danske opstilling, hvor Fifa fejlagtigt har placeret Jonas Knudsen på højre back. Gauche, pas droite!

De danske landsholdsspillere varmer op inden den vigtige kampe VM-kamp mod Kroatien. (Foto: Henrik Liniger © dr)

Kl. 20.45

Spillernes opvarmning er slut. Der har været ro til at få både noterne og hovedet på plads. Jeg har kun lyttet med et halvt øre på optakten fra Aarhus. Lars kommer tilbage fra interview på sidelinjen. Vi er klar.

Kl. 20.51

Peter Møller lægger over til mig fra studiet. Det er min femte fodboldslutrunde, og jeg har tusindvis af live TV-timer i bagagen. Jeg er tændt og koncentreret, men ikke nervøs. Jeg lægger ud med at tale om mavefornemmelsen. Den er god. Det er ’Der er et yndigt land’ også, ikke mindst denne aften.

Lars Jacobsen og Henrik Liniger er klar til at kommentere herrelandsholdets vigtigste fodboldkamp i årevis. (Foto: Henrik Liniger © dr)

Kl. 21.01

DER ER MÅÅÅÅÅÅL! Mathias Zanka Jørgensen har scoret efter bare ét minut. Den mest usandsynlige målscorer af dem alle sammen, får jeg kaldt ham. Det er vel dybest set Kasper Schmeichel, men pyt, Danmark er foran.

Kl. 21.03

Og dér kommer udligningen. Efter en uheldig aktion i det danske forsvar, lyder min første kommentar. Og ja, den bold burde have været clearet. Men også høj kroatisk klasse til 1-1.

Kl. 22.51

Den ordinære spilletid slutter 1-1. Danmark har domineret anden halvleg, men har ikke fået scoret. Vi har været klart bedst, siger Lars. I studiet derhjemme taler de allerede om straffesparkskonkurrence. Jeg er ikke helt så sikker og har en halvdårlig fornemmelse. Danskerne må være frustrerede over ikke at have afgjort kampen allerede, og hvad med kræfterne?

Kl. 23.24

Danmark har fortsat spillet godt, også i forlængelsen, men Luka Modric lyner i et kort sekund og spiller Rebic fri. Zanka laver straffe, men slipper med gult kort. Han tager en for holdet, siger jeg. Danmark kan ryge ud, hvis Modric scorer. Vi står op i kommentatorboksen.

Kl. 23.26

JAAAAAAAAAAAAAA, Kasper Schmeichel redder. En forløsning større end en scoring. Far Schmeichel går jubelamok på VIP-tribunen. Vi bevarer fatningen, så godt vi kan, men er helt klar over, at det her er ved at blive en markant aften i dansk landsholdshistorie.

Kasper Schmeichel redder helt fantastisk Luka Modrics straffespark i den forlængede spilletid og sikrer Danmark en straffesparkskonkurrence. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Kl. 23.31

Dommer Nestor Pitana fløjter af. Vi er helt gennemblødte af varme og spænding. De strøgne skjorter er krøllede igen. En straffesparkskonkurrence venter. I mit hoved dukker min første straffesparkskonkurrence på TV op. EM 2004. I et sammenklip kunne man høre, at jeg sagde præcis de samme ord ved alle spark. Det skal jeg undgå denne gang.

Kl. 23.46

Ivan Rakitic passerer Kasper Schmeichel, som ellers har reddet to straffespark i konkurrencen. Men hvad nytter det, når Danmark misser tre. Først Christian Eriksen, så Lasse Schöne. Og Nicolai Jørgensen bliver den store synder med sit totalt kiksede spark.

Danmark forlader VM ved hovederne højt løftede, efter en flot indsats, er det første jeg siger, da nederlaget er en realitet. Jeg har mest lyst til at råbe øv, og det, der er langt værre, men mit professionelle jeg er yderst tilfreds med at bevare fatningen trods mit fodbold-jegs monumentale skuffelse.

Skuffede danske spillere efter kampen. Nederlaget til Kroatien er en realitet, og Danmark er færdig ved VM. (Foto: Johannes Eisele © Scanpix)

Kl. 00.15

Vi er gået ned i pressecentret lidt hurtigere end normalt. Men der er ikke noget at blive på stadion efter. Klokken har passeret midnat, men vi ænser det ikke. Hovedet er fyldt med en af de vildeste fodboldaftener i mit liv. Jeg sætter mig på en stol, Lars ved siden af. Det er ikke tid til analyse eller diskussion. Ord har der været nok af. Vi spiser en sandwich med toastbrød.

Kl. 02.00

Hotel Marins Park er stadig totalt afspærret for biler, så vi tager det sidste stykke til fods. Baren på Restaurant Steakhouse er stadig åben, men fyldt med glade kroater, glade russere og skuffede danskere. Vi finder et bord udenfor, lidt væk fra fodboldfansene. Vi har mest lyst til at sove, men ved godt, at vi ikke kan. Det er samme følelse som at have spillet kampen selv, siger Lars.

Kl. 03.30

To store fadøl senere er der kommet ro på. Vi har talt kampen igennem, nærmest minut for minut, og trætheden indfinder sig. De fleste af hotellets fodboldfans er gået i seng. En russer har sat sig til at sove op ad lygtepælen foran os. Det bliver aldrig rigtig mørkt i Rusland på denne årstid, så det føles som om, mandagen allerede er gået i gang, selv om det stadig er midt om natten. Trafikken begynder at glide foran hotellet. Vi går i seng efter et af de vildeste fodbold- og arbejdsdøgn i mit liv. Landsholdet missede en gylden mulighed for at komme mellem verdens otte bedst, ja måske verdens fire bedste. Hvem ved, hvor det kunne have været endt? Og hvornår vi får chancen igen?

Næste eftermiddag er vi tilbage i Danmark.

Facebook
Twitter