Fodboldens verden hylder Daniel Agger

På Twitter står tidligere og nuværende spillere i kø for at hylde Daniel Agger, der i dag stoppede karrieren.

Daniel Agger brækkede Jack Wilsheres fod i en venskabskamp i 2014. Englænderen bærer dog ikke nag i dag. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Den danske landsholdsanfører Daniel Agger valgte i dag at lægge støvleren på hylden og stoppe sin aktive fodboldkarriere. En karriere, der bragte fra Rosenhøj over Brøndby til Liverpool og tilbage til Brøndby. Selv annoncerede Agger sit karrierestop på Twitter sådan her:

https://twitter.com/DanielAgger/status/740837967300792320

Daniel Agger spillede otte et halvt år Premier League-klubben Liverpool, og danskeren bliver her hyldet for sin første scoring i klubben. Indrømmet, det er i sandhed også en lækker æske.

https://twitter.com/LFC/status/740887998045257728

Den 31-årige dansker hyldes også af sin tidligere Liverpool-holdkammerat, Xabi Alonso, der i dag spiller i Bayern München, mens også Jamie Carragher, der var viceanfører og forsvarsmakker med Agger i Liverpool, markerer danskerens stop.

https://twitter.com/XabiAlonso/status/740899933524525056 https://twitter.com/Carra23/status/740893503828459521

I 2014 mødte Danmark og England hinanden i en venskabskamp på Wembley. England vandt 1-0, men undervejs lavede Daniel Agger en tackling på Jack Wilshere, der var så hård, at midtbanespilleren brækkede foden. Wilshere bærer dog tydeligvis ikke nag i dag:

https://twitter.com/JackWilshere/status/740871403218427904

Også blandt Daniel Aggers danske landsholdskammerater markeres karrierestoppet i dag. Både Simon Kjær og Kasper Schmeichel takker anføreren for sin karriere i rødt og hvidt.

https://twitter.com/simonkjaer1989/status/740861198221094912 https://twitter.com/kschmeichel1/status/740855769055301632