Hareide overrasker: Både Wass og Durmisi tilbage på landsholdet

Efter at have været vraget i et stykke tid er både Daniel Wass og Riza Durmisi tilbage på landsholdet.

Daniel Wass er igen tilbage i landsholdsvarmen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Åge Hareide havde et par kaniner i hatten, da han onsdag udtog det danske landshold til EM-kvalifikationskampene mod Irland og Georgien i juni.

Riza Durmisi og ikke mindst Daniel Wass var blandt de 22 spillere, som skal med til kampene. Wass' seneste landskamp var i november 2016.

Han var en del af bruttotruppen til VM sidste år, men blev siet fra inden VM.

Det samme gjorde Riza Durmisi, som ellers havde været en vigtig del af holdet i kvalifikationen til VM.

Danmark åbnede EM-kvalifikationen med et vildt comeback ude mod gruppefavoritterne fra Schweiz, hvor 0-3 blev til 3-3 i de sidste seks minutter plus tillægstid. Det er holdets seneste kamp.

Dermed fik Danmark en fin start i EM-kvalifikationen, hvor hjemmekampene mod Irland 7. juni og Georgien 10. juni er de næste opgaver.

Irland har maksimumpoint efter sejre over Gibraltar og Georgien, mens georgierne har lidt nederlag til Schweiz og Irland.

Både Danmark og Gibraltar har kun spillet en enkelt kamp i gruppen.

Facebook
Twitter