Hvem har plads til et nyt nationalstadion? Det har de i Høje-Taastrup

Høje-Taastrup Kommune kan rumme Danmarks nye nationalstadion og er klar til dialog med DBU.

Borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler, vil gerne tage en dialog med DBU om at placere et nyt nationalstadion i sin kommune. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Hvad er afstanden fra tanke til handling?

Nogle gange lang, andre gange kort.

Når man, som DBU gjorde tirsdag, melder ud, at et nyt moderne nationalt fodboldstadion står på ønskelisten, er der mange ender, som skal mødes, før spade rammer muld.

For hvem har lige plads til sådan et monstrum med en kapacitet på mindst 50.000 tilskuere i deres baghave med alt, hvad dertil hører af faciliteter, vejnet og andet infrastruktur?

Ikke alle af borgmestrene i hovedstadsområdet, hvor Dansk Boldspil-Union helst ser den nye nationalarena tage form.

Der er dog én, som har plads - masser af plads - og det er borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler.

Han er klar til at tage en dialog med DBU om at placere byggeriet i sin kommune.

- Vi har et stort areal, som er udlagt til regionale fritidsformål, og det dækker også det her formål, siger Michael Ziegler.

- Vi vil gerne tale med DBU og finde ud af, om det giver mening for dem og os. Det ville på alle måder være godt for vores kommune, og derfor vil vi selvfølgelig også gerne have snakken med DBU.

Området ligger nord for Roskildevej tæt på Holbækmotorvejen og har tidligere været udset til at huse store byggeprojekter. Det er under et år siden, at et milliarddyrt vandland, verdens femtestørste, på over 800.000 kvadratmeter var på tegnebrættet.

Området i Høje-Taastrup har stået tomt i mange år. Omkring årtusindeskiftet blev der arbejdet på at opføre en multiarena med plads til 15.000 tilskuere. Finansieringen kom dog aldrig på plads og selskabet bag gik konkurs i 2006. Også et vandland til 2,2 milliarder kroner har været undervejs på grunden, men det byggeri strandede ligeledes på tegnebrættet sidste år. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Det lykkedes dog ikke aktørerne bag projektet at skaffe den nødvendige kapital, og derfor står Høje-Taastrup borgmesteren fortsat med et stort stykke jord på hånden, som han altså nu bringer i spil til et nyt fodboldstadion.

- Vi har selvfølgelig nogle forbehold. Hvis vi skal beskæftige os med det, skal det blive til noget. Jeg tror, at der ville være en del træthed i kommunen, hvis endnu et stort kæmpeprojekt ikke bliver til noget, siger borgmesteren.

- Men det lyder som om, at DBU vil det her og er i stand til at løfte det. Og så er vores areal en mulighed.

Borgmesteren afviser dog, at han og Høje-Taastrup Kommune vil løfte den økonomiske byrde ved byggeriet.

- Vi kommer ikke til at kaste hundredevis af millioner efter et nyt stadion. Det er vi slet, slet ikke i stand til, siger han.

Kræver potent infrastruktur

Én ting er at have pladsen - det er et godt udgangspunkt - men der er en lang række andre ting, som også skal gå op, før det giver mening at sende et kavaleri af gravemaskiner i sving, siger Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

- Der er meget logistik forbundet med, at så mange mennesker buldrer ind på et stadion og afsted igen kort tid efter. Derfor skal det helst ligge op ad en togstation og et motorvejskryds, hvis tilskuerne skal have en chance for at komme frem og tilbage, siger Hans Thor Andersen.

Begge dele kan Høje-Taastrups borgmester vinge af.

- Vi har en god infrastruktur i området. Arealet ligger tæt på Høje-Taastrup Station og kort fra motorvejstil- og afkørsler, så det er egnet til formålet, siger Michael Ziegler.

DBU og formand Jesper Møller vil have et nyt nationalstadion, så Danmark kan huse større begivenheder. Aktuelt vil DBU gerne byde ind på værtskabet til kvindernes europamesterskab i 2025, så Pernille Harder (th.) og landsholdet kan spille på hjemmebane. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Ikke alle veje fører til Høje-Taastrup, men dog så mange, at kommunen netop derfor er et godt bud på en placering af Danmarks nye nationalstadion, mener forskningschefen.

Vejnettet i området er potent nok til at rumme det og læg dertil fjern-, regional- og S-tog lige i baghaven, som samtidig gør afstanden til København overskuelig.

- Det kræver et opland med en stor bredde i overnatningsmuligheder. I stedet for at bygge en masse hoteller, er det godt at vide, der er en stor hotelkapacitet et kvarters togkørsel derfra. For hvem skal bruge de hoteller bagefter, når det kommer til stykket?, siger Hans Thor Andersen.

Og så er der også et andet vigtigt forbehold at have med i ligningen, understreger forskningschefen.

En nationalarena skal samle nationen. Det ligger i ordet. Derfor er det heller ikke helt ligegyldigt, på hvilken side af Københavns trafikale knudepunkter man placerer arenaen.

- Hvis man skal tage hensyn til dem, der ikke er københavnere, er det nok på vestsiden af storbyen, man skal placere det. Det skal være fornuftigt at komme til, også for folk fra provinsen, siger Hans Thor Andersen.