Italien fører klart indbyrdes over Danmark

Italien har vundet syv ud af 11 indbyrdes opgør. Danmark har vundet tre. I aften mødes holdene for 12. gang.

Italien og Danmark har i alt har mødt hinanden 11 gange i historien. I aften mødes de to lande for 12. gang - denne gang i en VM-kvalifikationskamp i Milano.

Syv gange har italienerne vundet, så støvlelandet har et klart overtag i statistikken. Blot et enkelt opgør er endt uafgjort, og Danmark har vundet tre gange.

Det har dog næsten alle sammen været tætte kampe, og Italien fører kun med 19-13 i målscore.

Selv om Italien har et statistisk overtag på Danmark, så er det lang tid siden, støvlelandet har slået Danmark. Man skal tilbage til marts 1999 for at finde den seneste italienske sejr.

Her er et overblik over de 11 foregående indbyrdes opgør:

14. juni 2004: Danmark-Italien 0-0, (Guimarães, Portugal, EM-slutrunde)

8. september 1999: Italien-Danmark 2-3 (Napoli, Italien, EM-kvalifikationskamp)

27. marts 1999: Danmark-Italien 1-2 (København, Danmark, EM-kvalifikationskamp)

12. juni 1991: Danmark-Italien 0-2 (Malmö, Sverige, Scania 100-turnering)

22. februar 1989: Italien-Danmark 1-0 (Pisa, Italien, venskabskamp)

17. juni 1988: Danmark-Italien 0-2 (Köln, Tyskland, EM-slutrunde)

3. juni 1981: Danmark-Italien 3-1 (København, Danmark, VM-kvalifikationskamp)

1. november 1980: Italien-Danmark 2-0 (Rom, Italien, VM-kvalifikationskamp)

22. september 1976: Danmark-Italien 0-1 (København, Danmark, venskabskamp)

5. december 1964: Italien-Danmark 3-1 (Bologna, Italien, venskabskamp)

5. august 1948: Danmark-Italien 5-3 (London, England, OL-slutrunde)

Kilde: dbu.dk

/ritzau/

Facebook
Twitter