12. juni i år. Efter 42 minutters spil spredte frygten sig på stadion og bag tv-skærmene, da Christian Eriksen faldt om med et hjerteanfald tæt på modstandernes felt.

Minutterne, der fulgte, var uudholdelige for alle, som så på.

En af de første, som opdagede, at der var noget helt galt, var Joakim Mæhle.

Den fremadstormende venstreback havde netop kastet et indkast til selvsamme Christian Eriksen, men undrede sig i samme ombæring over den mærkelige tilbagelægning fra midtbanestjernen, fortæller han i 'Landsholdet bag kulissen'.

- Jeg kiggede tilbage på Christian (Eriksen, red.), og han var helt fjern i øjnene. Og så tænkte jeg, at vi skulle have hjælp med det samme. Jeg har ikke stået i den situation før, men jeg har haft et førstehjælpskursus, så jeg forsøgte at få fingrene ind i munden på ham, så han ikke slugte sin tunge, siger Joakim Mæhle og uddyber:

- Jeg følte, at der gik lang tid, før der kom hjælp, men de kom jo faktisk virkelig hurtigt ind på banen.

De danske spillere var hurtige til at danne ring om Christian Eriksen efter kollapset, mens landsholdets lægestab og det tilstedeværende sundhedspersonale udøvede førstehjælp på ham.

Holdkammeraten Thomas Delaney husker, at der var 'musestille' på stadion, og at spillerne ikke kunne gøre andet end at lytte til, hvad der foregik bag dem.

- Det var lidt forskelligt, hvordan folk reagerede. Nogle kunne ikke slippe synet af Christian, men jeg kan huske, at jeg egentlig bare gerne ville væk. Jeg overvejede flere gange bare at løbe hen til bænken, fordi det var så svært at høre, hvad der foregik, forklarer han.

Men spillerne blev stående rundt om deres holdkammerat.

- Da Skjoldager (landsholdets fysioterapeut) sagde, at han ikke trak vejret... Der gik jeg jo bare i sort, fortæller Joakim Mæhle.

En massiv bølge af lettelse spredte sig blandt spillerne på den grønne plæne og efterfølgende til resten af verden, da behandlerne lykkedes med at genoplive Christian Eriksen.

- Da Christian vågnede, sagde han noget i stil med, 'hvad fanden skete der lige der?'. Jeg blev sindssygt lettet, fordi jeg havde set kontrasten fra, at han ikke trak vejret, til at han pludselig var sig selv igen, siger Joakim Mæhle.

Anfører Simon Kjær var også blandt de første, der var henne for at hjælpe den livløse Christian Eriksen. Det var også Simon Kjær, der trøstede Christian Eriksens kone på banen.

Forsvarsspilleren er senere blevet hyldet for sin ageren i de skæbnesvangre minutter, men han føler sig ikke klar til at gå i detaljer om, hvad han føler om hændelsen, eller hvilke billeder den giver ham i hovedet, fortæller han til DR.

- Det er stadig friskt og noget, jeg bearbejder personligt. Det var et øjeblik, hvor hele nationen følte det samme. Vi håndterede det, der skete den dag, så godt, fordi vi har så godt et sammenhold i truppen. Ellers havde vi aldrig kunnet reagere, som vi gjorde på banen, i omklædningsrummet og i dagene efter, forklarer Simon Kjær.

Samtidig fortryder han, at Danmark endte med at spille kampen mod Finland færdig.

- Vi skulle have sat os ned i spillerbussen og kørt hjem til hotellet. Der var ikke en eneste nede i det omklædningsrum, der var i stand til at træffe en beslutning om, hvad vi skulle gøre, siger Simon Kjær om kampen, der endte med en snæver sejr til Finland.

I videoen nedenfor kan du høre, hvorfor spillerne fortryder at have spillet kampen færdig.

Også Thomas Delaney husker tilbage på en svær periode, hvor fodbold fra det ene øjeblik til det andet kom i anden række.

- Vi var i gang med et stort socialt eksperiment (i dagene efter, red.), og der var stadig en vis form for ligegyldighed hos os, da vi ikke var tilbage på sporet mentalt. Til gengæld blev vi mere ærlige, skrøbelige og åbne udadtil, siger han.

Samme følelse sidder midtbanespilleren Christian Nørgaard tilbage med i dag.

- Vi ved nu, at vi gerne må vise følelser og sårbarhed, fordi der ikke står nogen klar til at trampe på os. Der står kun en masse gode holdkollegaer og en hel befolkning, som er klar til at samle os op igen, siger han.

Kun fem dage efter kampen mod Finland skulle landsholdet spille næste gruppekamp mod Belgien.

Holdet besluttede sig for at spille turneringen færdig, selvom det på dét tidspunkt så uoverskueligt ud.

Men Christian Eriksen havde det efter omstændighederne godt. Og så hjalp det faktisk på spillernes beslutning om at spille videre, at Christian Eriksen kom forbi træningsbanen i Helsingør med sin familie, da han blev udskrevet fra Rigshospitalet.

På den måde kunne resten af truppen med deres egne øjne se, at han rent faktisk havde det godt, fortæller Christian Nørgaard til DR.

- Han gik, og han grinede - og det var med til at give en energiindsprøjtning til hele truppen.

For landstræner Kasper Hjulmand var det vigtigste lige pludselig ikke at vinde fodboldkampe. Han var nemlig mere optaget af, hvordan han kunne hjælpe spillerne med at gennemføre EM uden menneskelige skrammer efterfølgende.

Og kampen mod Belgien, den anden kamp ved EM, skulle vise sig at blive vendepunktet, forklarer landstræneren.

- Den stemning, vi blev mødt med i Parken, var helende. Den kamp, den opbakning og al den kærlighed, vi fik, gav os grund til at spille igen, siger han.

Selvom det blev til et nederlag mod Belgien, gik Danmark alligevel videre fra gruppen, da de bankede Rusland 4-1 i den sidste puljekamp.

- Fodbold blev taget tilbage til barndommen for os. Det skulle være så sjovt, som det overhovedet var muligt. Og hvis det ikke var sjovt, så skulle vi ikke spille, husker Thomas Delaney.

Faktisk gik det Danmark så godt, at det blev til endnu en storsejr mod Wales i ottendedelsfinalen, mens den efterfølgende kvartfinale mod Tjekkiet blev kæmpet hjem.

Danmark var derfor kun en sejr mod England for at stå i en EM-finale, præcis som de havde gjort det 31 år forinden.

England vandt dog kampen i forlænget spilletid. Og den danske præstation var skuffende, mener Thomas Delaney.

- Det var vores dårligste kamp ved EM. Vi møder et godt hold, og vi spiller fint, men vi havde mere i os. Normalt efter en slutrunde plejer folk at sige til os, at "det var ærgerligt, at vi ikke kom længere" og "bedre held næste gang". Denne gang sagde alle bare tak. Det handlede ikke om præstationer, men om nationalfølelse og sammenhold, forklarer han.

Flere af landsholdsspillerne sætter i dokumentaren også ord på, hvor sultne de var på at komme i gang med at spille igen efter EM-nederlaget på Wembley.

Gejsten for landsholdet var derfor den helt samme ved efterårets VM-kvalifikation som under sommerens EM, men de var nervøse for, om den massive rød-hvide opbakning fra de danske fans ville være den samme.

- Vi var spændte på at se, hvordan stemningen ville være omkring landsholdet efter så stor en sommer, siger Kasper Hjulmand.

- Men så kommer vi ind til efterårets første kamp i Parken, der bare gik... amok. Der var altså ikke tale om EM-feber, men fodboldfeber.

Landsholdet fortsatte det gode momentum og vandt seks ud af syv kampe i løbet af efteråret. Det betyder, at Danmark er et af de lande, som allerede har kvalificeret sig til VM 2022 i Qatar.

Den euforiske stemning med folk i lygtepæle og fest på Rådhuspladsen efter en sejr fandtes ikke tilbage i 2014, hvor Yussuf Poulsen fik sin debut på landsholdet. Dengang kunne man næppe have fyldt Parken til en "ligegyldig" kamp mod Færøerne, mener han.

- Vores optur begyndte, da Åge Hareide var landstræner, for her begyndte vi at få resultaterne. Vi tabte ikke i 35 kampe i træk. Efter vi har fået Kasper Hjulmand som træner, har vi ikke kun fået resultaterne, men vi er også begyndt at spille mere underholdende fodbold, som er for alle, siger han.

Også Thomas Delaney oplever i dag et langt større sammenhold og en fællesskabsfølelse omkring landsholdet, som holdet også har arbejdet på at opnå i lang tid.

- Vi har fået nationen med os. I år er vi blevet konfronteret med ting, som man ikke bare kan lave pokerfjæs på. Der er rigtig mange mennesker, som har fået sympati for os. Og det kan godt være på grund af alt det, som skete med Christian (Eriksen), siger han og uddyber:

- Men jeg tror også, at der var mange, som blev hængende efterfølgende. Vores mod tiltalte måske mange flere mennesker, end vi havde regnet med.

Kasper Schmeichel fik sin debut på landsholdet i 2013 i et 3-0-nederlag mod Nordmakedonien og har siden 2014 været fast mand i målet. Han er slet ikke i tvivl om, at 2021 har været et helt specielt år for fodbold-Danmark.

- Den opbakning, vi har nu, har jeg aldrig oplevet før. Vi har vundet nye fans, som ikke var fans før, på grund af vores menneskelighed, siger han.

Og ifølge Kasper Schmeichel skyldes det nok også, at landsholdet har været for lukkede før i tiden.

- Der var nok ikke en særlig stor kærlighed eller opbakning til det danske landshold. Så vi havde noget arbejde fra vores ende at gøre. Vi har skullet vise, at vi ikke bare er robotter inde på en fodboldbane, for der er også noget mere bag, siger han.

Men målmanden oplever også et landshold, som har et enormt stort sportsligt potentiale.

- Vi er et hold, der viser noget på og uden for banen, som ikke mange andre hold kan vise. Det er et hold, jeg elsker at spille på, og som jeg vil gøre alt for at spille på.

Og i forhold til hvem der skal løfte trofæet til VM, så kan alt ske, mener Kasper Schmeichel.

- Der er kun et hold, der kan vinde VM. Og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle kunne være muligt for os. Det vil helt sikkert være svært. Og nogle vil måske mene, at det ikke er realistisk. Men det tror vi, at det er, siger han.

'Landsholdet bag kulissen' kan lige nu ses på DRTV og sendes på DR1 den 10. januar klokken 20.00.