Denne kommentar bliver indledt med en lille tidsrejse langt væk fra venskabslandskampen mellem Danmark og Island sådan en martstorsdag i Herning.

Vi skal til strandene nord fra Barcelona engang i begyndelsen 1980’erne, hvor en utrænet og deprimeret Diego Maradona selvtrænede efter store skuffelser både med Argentina ved VM i 1982 og med FC Barcelona.

En dag kom der imidlertid besøg hjemme fra Buenos Aires.

Argentinas nye landstræner, Carlos Bilardo, kiggede forbi og løb med en tur på stranden, hvor manden med det åbenlyse kælenavn ’El Narigon’ (Den store næse) forklarede Maradona, hvordan han ønskede at bygge sit nye argentinske landshold op om netop ham. At ’El Diego’ skulle være anfører – og at spillet skulle bygges op om ham og kun ham.

Resten er – som man siger - historie. I 1986 blev Argentina verdensmestre og Diego Maradona var verdens største fodboldstjerne.

Mysteriet Eriksen

Nu er der virkelig meget langt fra spanske strande og et VM i Mexico til MCH Arena og Åge Hareides første kamp som landstræner for Danmark, men de seneste dage har alligevel fået mig til at tænke på den gamle historie igen.

Selvfølgelig er Christian Eriksen ikke nogen Diego Maradona, og Hareide kommer næppe heller til at vinde VM med Danmark, men i mine øjne er netop Eriksen nøglen, hvis nordmanden skal have succes.

På et dansk landshold med meget få spillere fra Europas øverste hylde har Christian Eriksen det sjældne strejf af klasse, som kan flytte noget middelmådigt op og blive ikke bare seværdigt, men også effektivt. Det har han vist igen og igen for Tottenham, hvor danskeren lige nu udgør en væsentlig del af et hold, som rækker alvorligt ud efter titlen i Premier League.

Til gengæld har Eriksen notorisk haft svært ved at have den samme indflydelse for landsholdet.

Ja, ja, men er det ikke bare en skrøne, og spiller han ikke også dårlige kampe for Tottenham, siger nogle, men lad os lige kigge på tallene i det, man (lidt dramatisk) kunne kalde ’Mysteriet Eriksen’:

I denne sæson har han i Premier League scoret seks mål i 28 kampe og samtidig leveret otte assist. I sidste sæson var antallet af mål samlet oppe på 10.

På landsholdet har Christian Eriksen optrådt 57 gange og scoret seks mål, og hvis man går endnu længere ind i statistikken, opdager man, at fem af de seks mål er faldet i venskabskampe. Det er med andre ord kun blevet til et betydende mål for Danmark – mod Island i en EM-kvalifikationskamp tilbage i juni 2011. For snart fem år siden.

En anden statistisk detalje er, at Eriksen på landsholdet ofte har lagt hovedparten af sine kræfter uden for straffesparksfeltet, mens halvdelene af hans seks mål for Tottenham i denne sæson faktisk er scoret inde i boksen.

Han kan altså godt derinde, hvor det gør ondt, Eriksen, og jeg køber heller ikke 100 procent argumentet med, at han udelukkende fungerer bedre for Tottenham, fordi han her har bedre medspillere omkring sig.

Jo, selvfølgelig er det en fordel at have Harry Kane liggende foran sig til at hamre sine afleveringer i kassen, men med de rigtige rammer, må Christian Eriksen også kunne være mere afgørende for Danmark.

Derfor har det været interessant at høre retorikken omkring Åge Hareides start som landstræner.

Intense samtaler

Nordmanden har inden samlingen med de to kampe mod Island i Herning og Skotland i Glasgow tirsdag i næste uge brugt en del tid på at tale med nøglespillerne på landsholdet. Han har først samtaler med anfører Daniel Agger. Med målmand Kasper Schmeichel.

Og med Christian Eriksen.

Om de så har løbet en tur i London eller drukket kaffe latte på en café i København, er fuldstændig underordnet, det vigtige er, at Hareide har lyttet til, hvordan Eriksen selv mener, han kan præstere bedre i nationaldragten. På den måde er nordmanden meget pragmatisk, og eftersom Eriksen ikke lige er typen, der råber mest op i et omklædningsrum, kan sådan en snak vise sig godt givet ud.

For nu at vende tilbage til historien om Maradona, Bilardo og VM-titlen i 1986 er det i øvrigt meget interessant, at Argentina dengang vandt med et 3-5-2 system i den stil, som Hareide ser ud til at ville afprøve i sin nye mere direkte fodbold med Danmark.

Der er selvfølgelig massiv forskel på fodboldspillet dengang og nu, men fælles er, at det giver en særlig dynamik for et hold at spille med to angribere i stedet for en. Og det giver især noget rum for det, man kunne kalde en klassisk 10’er.

I mine øjne har Eriksen under Morten Olsen ofte været alt for stationær i sit spil, når han fik bolden enten på venstrekanten eller centralt dybt i banen. Han er jo ikke typen, der pludselig accelererer fra 0 til 100 og dribler tre mand. Nej, han er en ’visionsspiller’, som lynhurtigt ser spillet og er eminent til med en enkelt berøring at vælge den rigtige løsning, lægge den rigtige aflevering eller tage det afgørende løb.

En ’one-touch player’, som englænderne kalder det.

Første indikation

Derfor lyder det fornuftigt, når Hareide taler om, at Danmark skal være mere direkte især i fasen lige efter, at bolden er blevet erobret. Der skal tages mange løb i dybden, og der skal angribes mere hidsigt end tidligere.

Eller sagt på godt, gammeldags seriesprog: Kontra.

Som spillermaterialet på landsholdet ser ud lige nu, kunne jeg ikke være mere enig. Den seneste kvalifikation viste, at vi har en stærk målmand og en solid defensiv. Til gengæld blev der især på hjemmebane spillet og spillet, uden ret meget udbytte.

I testkampen mod Island på MCH Arena får vi torsdag aften den første indikation på, om de nye tanker er mere end bare ord. Og om Hareide lige som Carlos Bilardo vil kunne iscenesætte sin stjerne rigtigt. Det skal først kulminere i VM-kvalifikationen efter sommerferien, men det ville være rart med en indikation på bedre tider i rødt og hvidt for Danmarks bedste bud på en topspiller, der ikke er målmand.

Vi trænger til at finde en løsning på Mysteriet Eriksen.

Følg kampen mellem Danmark og Island i LIGA på P3, der sender fra klokken 19.00. Kampstart i Herning er 20.00.