Landsholdet beholder placering på Fifa's verdensrangliste

Det danske herrelandshold i fodbold ligger fortsat nummer ti på Fifa's verdensrangliste

Det danske fodboldlandshold fastholder tiendepladsen på den seneste verdensrangliste, som Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, har offentliggjort torsdag.

Dermed er Danmark fortsat foran Tyskland (14), Holland (15), Sverige (17) og Italien (19). I toppen er Belgien nu alene i front efter at have delt førstepladsen med de franske verdensmestre i september.

I grafikken herunder kan du få et overblik over, hvordan Danmark har rangeret på verdensranglisten i oktober måned de seneste 10 år.

/ritzau/