Liniger om landsholdskonflikt: Spillerne vil have en del af kagen

Kvindelandsholdets markedsværdi er steget voldsomt efter sølvet ved EM. Nu vil de have en del af DBU’s kage, vurderer Henrik Liniger.

Kvindelandsholdet bliver mandag den 7. august hyldet på Viborg Rådhus efter hjemkomsten til Danmark med sølvmedaljer. Kvindelandsholdet har hjemmebane på Viborg Stadion. Her er Nadia Nadim på vej gennem menneskemasserne til rådhuset. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Med profiler som Pernille Harder, Nadia Nadim og Sanne Troelsgaard spillede kvindelandsholdet sig ind i mange danske hjerter med sine fantastiske præstationer ved EM-slutrunden for lige omtrent en måned siden.

Damerne tog en fornem sølvmedalje med sig hjem fra Holland og rejste siden hjem til Danmark til enorm hyldest i Viborg og København, og ikke mindst eksponering i de danske medier.

Nu, altså blot en måned efter succesen i Holland, er landsholdet imidlertid blevet en del af en konflikt mellem Spillerforeningen og DBU. Og det er de måske netop, fordi de havde så enorm succes i Holland.

- Man skal huske på, at deres markedsværdi og kendthedsfaktor er steget voldsomt hen over sommeren, siger DR Sportens fodboldkommentator Henrik Liniger.

- De havde hele Danmark til at se på sig, de havde store seertal, og deres sponsorerer blev eksponeret voldsomt, og det er klart, at spillerne også vil have en del af kagen, som de mener, at DBU naturligvis må få, nu hvor det går godt for kvindelandsholdet.

Spillerforeningen og DBU har siden sidste efterår forhandlet om en ny landsholdsaftale for kvindelandsholdet og U21-landsholdet. Men tirsdag aften meldte parterne ud, at de for nu er gået hver til sit uden at have fundet en løsning.

- På den ene side kan man sige, at det er en ret normal udvikling, at man forhandler og så bryder de sammen, og så går parterne hver til sit for siden at finde en løsning.

- Men det er særligt, fordi det er fodboldspillere, der står i den her situation. Og så at der er nogle umiddelbare konsekvenser rent sportsligt ved en konflikt, men dybest er det måske ikke så overraskende, siger Liniger.

DBU vil ikke bindes af dyr aftale

På vegne af kvindelandsholdet har anfører Pernille Harder udtalt, at Spillerforeningens krav er helt rimelige, hvis holdet skal kvalificere sig til VM og OL.

Krav, som ifølge DBU, vil øge fodboldforbundets omkostninger til kvinde- og U21-landsholdet fem til ti gange.

- At de har stillet de krav, har vi jo kun fra DBU’s side. Jeg kan se, at Spillerforeningen kalder sine egne krav helt rimelige, og sådan ser man forskelligt på det. Det er ikke overraskende, at der kommer nye krav fra kvindelandsholdet.

- Omvendt har DBU interesser i, at de ikke bliver bundet til nogle dyre aftaler med kvindelandsholdet, for hvem siger, at populariteten bliver ved? Hvad nu hvis landsholdet ikke kommer til VM om to år, så er der stort set ikke nogle indtægter. Så det er klart, at det vil give en brydningsflade, siger Liniger.

Løftestang

Efter hjemkomsten fra EM-slutrunden i Holland udtalte DBU’s formand Jesper Møller, at kvindelandsholdet skulle have som mål at blive blandt de bedste fire nationer ved næste VM. Har det ikke givet landsholdet et stærkt kort i en forhandlingssituation, at de nu ved, at DBU har tårnhøje forventninger til holdet?

- Det er helt naturligt, at når man bliver nummer to i Europa og spiller en fantastisk turnering, at man så også sætter høje sportslige mål. Danmark har ikke været med til VM siden 2007, vi har ikke været med til OL siden 1996, og vi har en god generation af landsholdsspillere. Så rent sportsligt kan jeg sagtens følge Jesper Møller. Det må være et klart mål at komme med til VM i 2019.

- Men det er selvfølgelig rigtigt, at spillerne kan bruge det som løftestang for at sige, at DBU-toppen kan bruge holdet politisk set, og at DBU har store sportslige forventninger til dem, og derfor skal de have nogle penge ud af det.

Landsholdet spiller sin næste kamp allerede om ni dage, når det gælder den stort anlagte revanchekamp for EM-finalenederlaget til Holland i Horsens. Og få dage senere spillet holdet den første kamp i VM-kvalfikationen, en udekamp i Ungarn.

Formår Spillerforeningen og DBU ikke at nå til enighed om en ny landsholdsaftale inden de kampe, er det tvivlsomt, i hvilken forfatning og ikke mindst hvilke spillere landstræner Søren Randa-Boldt kommer til at have til rådighed.

Henrik Liniger har dog en klar forventning om, at en aftale vil blive indgået inden kampen mod Holland. Det er i begge parters interesse, vurderer han:

- Næste fredag har man en kamp, der er stort anlagt – den største i kvindelandsholdets historie med et totalt udsolgt stadion i Horsens og TV-transmission. Fem dage senere skal man dage hul på VM-kvalifikationen med en kamp i Ungarn, der ikke må tabes. Det vil være uhørt, hvis man ikke finder en løsning inden, og det føler jeg mig også overbevist om, at man gør.

Danmark tabte EM-finalen med 4-2 til Holland. (Foto: Daniel Mihailescu © Scanpix)

- Lige nu står parterne skarpt op mod hinanden, men de har et fælles mål om at få lavet en aftale. Det vildeste scenarie, jeg kan forestille mig, er, at venskabskampen mod Holland kan komme i fare, fordi det ”kun” er en venskabskamp.

- Men det er også noget, spillerne kan bruge, fordi DBU i givet fald vil stå med et stort økonomisk tab, hvis de må aflyse kampen. Men jeg kan slet ikke forestille mig, at holdet ikke stiller op til VM-kvalifikationskampen mod Ungarn, for dér har man nogle forpligtelser over for Fifa og Uefa, siger Linger.

Tømmermændene har meldt sig

Konflikten kommer oven på en måned, hvor landsholdet altså først kom hjem fra Holland med armene over hovedet. Siden blev DBU og landstræner Nils Nielsen enige om, at han ikke skulle være landstræner mere, og nu er holdet så havnet som en del af en større konflikt.

- Tømmermændene har meldt sig for holdet. I modsætning til herrelandsholdet, der spiller sine slutrunder i juni, så har de ikke ret lang tid til at hvile på laubærene. Der går jo kun 7-8 otte uger, fra de spillede EM, til at de nu skal spille VM-kvalifikation. Så det er en hurtig omvæltning.

- Men jeg tror i virkeligheden, at trænerskiftet er mere markant for holdet end konflikten er. Konflikten er de ikke selv direkte involverede i som spillere, det er deres fagforening, som sidder med det. Men perspektiverne i konflikten er ganske skræmmende, så mon ikke parterne trods alt – selvom retorikken er hård lige nu – har lyst til at finde en løsning, slutter Liniger.

Det er ikke første gang, DBU og Spillerforeningen er på kant af hinanden de seneste år. Først efter lange forhandlinger og trusler om strejke undervejs nåede DBU og Spillerforeningen i 2015 til enighed om en aftale for herrelandsholdet.

FacebookTwitter