Nye numre til EM-landsholdet

Enkelte af landstræner Morten Olsens udvalgte har fået nye rygnumre, som de kan vise frem til EM i Polen og Ukraine. Se dem her.

Hvis den unge mand til højre vil have Thomas Sørensens nummer på sin trøje, er det nr. 1 - ganske som det har været i mange år. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Landstræner Morten Olsen har udvalgt hele den 23 mand store trup, som skal forsvare Danmarks ære ved EM i Polen og Ukraine. Og nu har de så også fået numre på deres rød/hvide trøjer.

Det ansvar ligger hos landsholdets mangeårige sekretær, Simon Rasmussen. Og mens mange numre er det samme, som de altid har været, så er der også nye tal bag på nogle af spillerne.

- Tildelingen af numrene har forskellig historie, eksempelvis spillede Dennis Rommedahl tidligere med nummer 19 i slutrunderne, men i kvalifikationsturneringen har han spillet med nummer 10, så det har jeg også givet ham er under slutrunden.

- Christian Poulsen overtog trøje nummer 2 efter Stig Tøfting efter VM-slutrunden i 2002, så den holder vi fast ved. Lars Jacobsen har også haft nummer 6 stort set siden, Thomas Helveg stoppede. Og Christian Eriksen har overtaget Jesper Grønkjærs nummer 8, som han også spiller med i Ajax, siger Simon Rasmussen til dbu.dk.

Daniel Wass ville gerne have det nummer, som han spiller med i franske Evian, så han har nu nummer 18 på ryggen, mens Niki Zimling har bedt om nummer 21, og det har han fået.   

Nr. - spiller - trøjenavn

1 - Thomas Sørensen - Sørensen 2 - Christian Bjørnshøj Poulsen - Chr. Poulsen 3 - Simon Kjær - Kjær 4 - Daniel Agger - Agger 5 - Simon Busk Poulsen - Busk Poulsen 6 - Lars Jacobsen - Jacobsen 7 - William Kvist Jørgensen - Kvist 8 - Christian D. Eriksen - Eriksen 9 - Michael Krohn-Dehli - Krohn-Dehli 10 - Dennis Rommedahl - Rommedahl 11 - Nicklas Bendtner - Bendtner 12 - Andreas Bjelland - Bjelland 13 - Jores Okore - Okore 14 - Lasse Schöne - Schöne 15 - Michael Silberbauer - Silberbauer 16 - Stephan Andersen - Andersen 17 - Nicklas Pedersen - Pedersen 18 - Daniel Wass - Wass 19 - Jakob Poulsen - J. Poulsen 20 - Thomas Kahlenberg - Kahlenberg 21 - Niki Zimling - Zimling 22 - Anders R. Lindegaard - Lindegaard 23 - Tobias P. Mikkelsen - Mikkelsen

Facebook
Twitter