Nyt nationalstadion er nødvendigt, hvis Danmark skal have store fodboldevents

Danmark har brug for et nyt stort stadion, men spørgsmålet er, om pengene og behovet er til stede.

Der er brug for et nyt fodboldstadion, hvis Danmark skal kæmpe med om de store events i fremtiden. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Som altid i politik var der elementer af både både taktik og ønsketænkning, da DBU's bestyrelse med formand Jesper Møller tirsdag aften præsenterede forslaget om et nyt nationalstadion i hovedstadsområdet og et mindre et af slagsen i Aarhus.

Ønsket er dog reelt nok, i hvert fald hvis Danmark fortsat skal være et land, der kan tiltrække fodboldbegivenheder i stor skala.

For godt nok lykkedes det for DBU med stor politisk tæft og små mirakler at hente fire af mændenes EM-slutrundekampe til Parken til næste sommer, trods konkurrence fra den større og mere moderne Friends Arena i Stockholm.

Men i fodboldunionen ved man godt, at Uefa næppe igen kommer til at se Parkens vej. Det nuværende nationalstadion er det klart mindste af sommerens EM-kamppladser, og rundt i Europa findes masser af fodboldarenaer med større kapacitet og bedre forhold omkring banen både for tilskuere og sponsorer.

Parken er stadig et klubstadion i topklasse, men kravene til en stor, national fodboldarena er blevet større, end hvad Parken kan leve op til. Det virker i hvert fald til at være DBU's vurdering.

Kvindefodbolden som motor

Det er ikke kun et temmelig vekslende billetpres på herrelandsholdets kampe, der har fået DBU til at tænke stort. Det er i høj grad også ønsket om at huse i hvert fald én af to kommende store kvindeslutrunder, der endegyldigt har fået tankerne til at gå i retning af et nyt stadion eller to.

For med den hastigt voksende interesse for kvindefodbold vokser også kravene til en slutrunde. Ved EM i Holland i 2017 brugte man mindre stadions, og finalen blev spillet i Enschede på en arena, der minder om Brøndby Stadion i dimensioner. Et EM i den størrelse kunne man uden problemer rykke til Danmark, som faciliteterne er nu.

Der var fuldt hus på FC Twente Stadion i Enschede, Holland, da Holland vandt 4-2 over Danmark i EM-finalen for kvinder i 2017. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Men allerede EM i 2021 i England har vokseværk. Der er stadig mindre stadions i brug, men også adskillige med en kapacitet på over 30.000 tilskuere. Og finalen skal spilles på Wembley. Når Danmark efter planen byder på EM i 2025, vil Uefas krav til stadions helt sikkert ikke være skrumpet. Tværtimod. Og det samme gælder til kvinde-VM i 2027, som DBU håber at få sammen med Norge og Sverige.

I dét spil vil et stort nationalstadion med over 50.000 pladser og et nyt, halvt så stort, i Aarhus, være væsentlige argumenter for at give Danmark værtskabet.

Er pengene og behovet til stede?

Der er naturligvis en masse åbne spørgsmål og reelle forhindringer på vejen mod et nyt nationalstadion.

Først og fremmest økonomien, hvorfor udmeldingen også skal ses som en prøveballon: Er der kommuner og regioner, der viser interesse, og er der private investorer og fonde, der kunne tænkes at være med i det, der ligner en milliard-investering?

DBU's egen økonomi er stærk, men det er svært at forestille sig, at unionen vil sætte mange fodboldpenge i mursten. Deres bidrag kan handle om drift og måske at flytte unionens administration ind i de lokaler, der måtte komme på et nyt stadion.

En anden forhindring kan være en analyse af det reelle behov for store stadions. Herrelandsholdets storkamp mod Schweiz for nylig kunne nok godt have fyldt en ny arena, men til den næste – og mindst lige så vigtige – kamp mod Gibraltar er der stadig masser af billetter til salg i Parken. Og vil man kunne skabe en fornuftig økonomi i et stadion, der kun bruges til landskampe, sjældne internationale kampe, pokalfinalen og måske koncerter? Skal der en klub ind over som daglig bruger? Og vil det i givet fald være FC København, der skal lokkes til at ombygge og udvide Parken? Det kan umiddelbart være svært at se, hvad FCK's interesse skulle være i det projekt.

Det samme gør sig gældende for et nyt stadion i Aarhus. Over 22.000 tilskuere mellem AGF og Silkeborg i søndags var forrygende, men det er stadig mere undtagelsen end reglen for superligakampene i Aarhus. Og hvem skal ellers bruge dét stadion? Kvindelandsholdet har haft temmelig svært ved at sælge billetter i Viborg dette efterår, og U21-landsholdets kvalifikationskampe har heller ikke fyldt mange tribuner i Aalborg.

Det skal gå stærkt

En anden stor udfordring er, at det skal gå stærkt. Danmark skal allerede næste år indsende ansøgningen om EM-værtskabet i 2025, og i dén vil unionen meget gerne skrive, at et nyt nationalstadion er på vej. Og selve slutrunden sparkes i gang om knap seks år. Det er ikke voldsomt lang tid til et så stort bygge- eller renoveringsprojekt.

Derfor har DBU travlt, og i første omgang er det lykkedes dem at få diskussionen sat i gang. De næste skridt bliver langt sværere, men i DBU's øjne helt nødvendige, hvis Danmark fortsat skal være et land, hvor der kan spilles store, internationale fodboldkampe.