Spænding om VM-seedning: Kom så, New Zealand

Danmarks seedning til VM-lodtrækningen afhænger af kampen mellem Peru og New Zealand.

Landsholdet efter VM kvalifikationskampen mellem Irland-Danmark på Aviva Stadion i Dublin. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Himmel eller helvede.

Det er måske hårdt trukket op, men den danske VM-skæbne i Rusland kan meget vel afhænge af den seedning, Danmark får til lodtrækningen til grupperne ved VM.

30 lande er klar til at spille VM i Rusland til juni næste år. Heriblandt Danmark.

1. december trækkes der lod til otte grupper med fire lande i hver. Alle lande er inddelt i seedningslag ud fra placeringerne på Fifa’s verdensrangliste, og et hold fra hvert lag ender i gruppe sammen.

Danmark kan havne i seedningslag 2 eller 3. Hvis holdet havner i lag 2, vil det alt andet lige betyde på papiret lettere modstandere til Danmark ved VM-slutrunden.

Men Danmarks seednings-skæbne afhænger af en enkelt kamp: Peru-New Zealand. Det opgør bliver spillet natten til torsdag, og den første kamp i New Zealand endte 0-0.

Hvis favoritterne fra Peru vinder kampen, ender Danmark i seedningslag 3. Hvis New Zealand kan overraske og slå sydamerikanerne ud, bliver Danmark seedet i andet lag og kan hermed undgå hold som England, Spanien og Kroatien.

DR Sporten spurgte Åge Hareide efter kampen i Dublin, om han kender nogle spillere fra New Zealand, der kan hjælpe Danmark.

- Nej, vi må jo ringe til nogen i New Zeland. Jeg har været der én enkelt gang, men jeg kender meget få personer dér, grinede den danske landstræner.

Her er seedningslagene inden kampen mellem Peru og New Zealand og Australien-Honduras:

1. lag

Rusland, Brasilien, Belgien, Tyskland, Polen, Portugal, Frankrig, Argentina

2. lag

Mexico, England, Spanien, Uruguay, Colombia, Schweiz, Kroatien

3. lag

Iran, Costa Rica, Egypten, Senegal, Tunesien, Sverige, Island

4. lag

Marokko, Panama, Nigeria, Saudi Arabien, Sydkorea, Japan

De 30 nationer ud af 32, der er klar klar til VM i 2018 (mangler Peru eller New Zealand og Australien eller Honduras)

Fra Afrika:

Tunesien, Marokko, Nigeria, Egypten, Senegal.

Fra Asien:

Iran, Japan, Saudi-Arabien, Sydkorea.

Fra Europa:

Rusland (vært), Belgien, Polen, Tyskland, England, Spanien, Island, Serbien, Frankrig, Portugal, Schweiz, Kroatien, Sverige, Danmark.

Fra Nord- og Centralamerika:

Mexico, Costa Rica, Panama.

Fra Sydamerika:

Brasilien, Uruguay, Argentina, Colombia.

DR har fået unik adgang til landsholdet under genrejsningsperioden efter flere missede slutrundekvalifikationer.

Journalist Niels Christian Jung har fulgt holdet bag facaden i kampen om en plads ved VM i Rusland 2018. Du kan følge op- og nedturen for holdet over tre afsnit i dokumentarserien 'Vi er landsholdet'.

Sidste afsnit af tre sendes på DR1 mandag d. 27/11 kl. 20.45. Du kan se de to første afsnit her.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve