Thomas Sørensen er anfører igen

For anden landskamp i træk kommer det danske anførerbind til at sidde omkring overarmen på målmand Thomas Sørensen.

For anden landskamp i træk kommer det danske anførerbind til at sidde omkring overarmen på målmand Thomas Sørensen.

Både Danmarks normale anfører, Jon Dahl Tomasson, samt viceanfører Martin Jørgensen har meldt afbud til kampen, og så tilfalder hæderen og ansvaret altså Stoke-keeperen, der har spillet 75 landskampe for Danmark. Dermed er han den næstmest rutinerede i landsholdstruppen efter Dennis Rommedahl med 82 kampe.

Thomas Sørensen var også kaptajn, da landsholdet i sidste måned vandt VM-kvalifikationskampen mod Malta med 3-0.

Facebook
Twitter