VIDEO EM-heltene blev hyldet på Rådhuspladsen på 25-årsdagen

På 25-årsdagen for EM-triumfen i 1992 blev heltene fra dengang endnu engang hyldet på Rådhusets balkon.

Godt nok er der gået 25 år, men minder fra sommeren 1992 står stadig printet ind i de fleste danskeres hoveder. Derfor var der også mange, som var mødt op til dagens hyldest af heltene fra dengang på Rådhuspladsen.

Spillerne kom ud på balkonen og modtog folkets hyldest, som de gjorde præcis for 25 år siden, og de havde såmænd taget trofæet med derud.

Der blev endda sunget "Deutschland, Deutschland, alles ist vorbei" som i de gode gamle dage.