VIDEO Enoksens legendariske OL-scoring

Henning Enoksen scorede til 2-0 mod Ungarn i OL-semifinalen ved OL i 1960. Se målet her.

Henning Enoksen, der døde mandag som 80-årig, var sammen med Harald Nielsen og Henry From en af de største på det legendariske danske OL-hold, der vandt sølv i Rom i 1960.

Og årsagen kan man se i ovenstående klip. Her scorer Enoksen til 2-0 til Danmark i semifinalen mod Ungarn på oplæg af Harald Nielsen, der i øvrigt scorede Danmarks første mål i kampen.

Henning Enoksens mål faldt et lille minut, efter at Henry From lavede sin legendariske tyggegummi-på-stolpe-finte, der betød, at Ungarn brændte sit straffespark.

I ovenstående klip kan man se Froms gimmick samt Enoksens mål, og lydsporet er hentet fra en radiotransmission med Palle Holgersen ved mikrofonen, mens tv-billederne er fra italiensk tv.

Facebook
Twitter