VIDEO Italiensk landtræner-ups: Kalder Norge for Danmark

Antonio Conte har problemer med den skandinaviske geografi inden Italiens møde med Norge i EM-kvalifikationen.

Hele fodbold-Norge har siden lørdagens sejr over Malta haft fuld fokus på tirsdagens afgørende EM-kvalifikationskamp mod Italien på det olympiske stadion i Rom.

En sejr vil nemlig sende nordmændene til deres første slutrunde i 16 år.

Helt så stor opmærksomhed har opgøret nok ikke fået fra italiensk side, da træner Antonio Contes tropper allerede kvalificerede sig til næste sommers EM-slutrunde i lørdags.

Om det skyldtes manglende forberedelse fra Contes side, at han på pressemødet inden kampen forvekslede Norge med Danmark vides ikke, men spøjst er det i hvert fald.

Italien og Norge spiller i aften kl. 20.45. En norsk sejr vil være lig med EM-deltagelse, mens nordmændene vil være afhængige af resultatet af opgøret mellem Malta og Kroatien i tilfælde af uafgjort eller nederlag.

Se det klippet med den italienske landstræner i playeren over artiklen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter