Viktor Fischer og kompromiserne

Fischer er blevet klogere på en række ting, mener Morten Olsen og Christian Eriksen. Selv erkender han kompromiser.

Viktor Fischer har bidt sig fast på det danske landshold. (Foto: Claus bech © Scanpix)

- Ærligt talt tror jeg bare, at man behøver at kigge på statistikken omkring de mål og assists, jeg har lavet under Åge, den er ganske udmærket. Ganske udmærket.

Han har det stadig i sig, Viktor Fischer. Både på og udenfor banen. Begge steder leverer han selvsikre aktioner, og nu mere end nogensinde på det danske landshold. Ovenstående citat kommer efter spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at han har grebet chancen under Åge Hareide.

For med fire kampe i træk i nordmandens startopstilling, fire fremragende

præstationer
kulminerende i en vild energi-udladning i Armenien-kampen, kunne noget tyde på, at Viktor Fischer har bidt sig fast på det danske landshold, og han står da også til at starte inde mod Polen.

- Ja, jeg synes, at de gange, jeg har været med under Åge, har jeg virkelig grebet chancen. Men jeg tager det ikke for givet på nogen måde. Jeg synes dog, at jeg har grebet chancen. Jeg har vist, at jeg kan tilføre holdet noget vigtigt, hvad enten det kommer fra bænken eller fra starten, siger han.

Har udviklet sig

Han blev som 18-årig i 2012 den syvende yngste spiller nogensinde, der fik debut på landsholdet. Siden den kamp mod Tyrkiet blev det til kun til syv yderligere landskampe under Morten Olsen kulminerende med, at han blev hevet ud i pausen af play off-opgøret til

EM
mod Sverige og vraget til returkampen i Parken.

Siden er den tidlige ungdoms tryghed i Ajax, hvor han endte med at sidde på bænken, skiftet ud til fordel for det mere rå liv i Middlesbrough. Et skifte, der flugter med den 22-årige angribers modenhed, som nu også giver sig udslag i bedre og mere

stabile
præstationer
på banen.

Det mener tidligere landstræner Morten Olsen, der gav Viktor Fischer debut i 2012.

- Han har udviklet sig. Men han er stadig inde i en læreproces med hensyn til at finde den

stabilitet
, der ligger i at tage flere rigtige beslutninger. Det
afgørende
er at få spilletid kampe på et højt plan. Det har han fået muligheden for nu både med landsholdet og for Middlesbrough, siger Olsen til
DR
.

Fischer her i sin debut mod Tyrkiet i november 2012. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

- Jeg har haft mange samtaler med ham og hans daværende træner Frank de Boer. Vores konklusion var, at Viktor var meget hård ved sig selv. Han er perfektionist, hvilket er umuligt at være i fodbold. Han blev for hurtig utilfreds med sin egen præstation, og dét tror jeg, at han har lært at være mere ydmyg omkring, siger han.

- Altså, at man ikke kan være oppe at ringe hver eneste gang, men at man alligevel godt kan man godt have ydet noget for holdet. Alle laver fejl, også ham, og det er den proces, han har været igennem., siger Olsen.

- Han er ambitiøs fyr, men har på mange tidspunkter stilet for højt og har villet ramme en høj kurve hver eneste gang og var derfor ofte irriteret over sig selv, men også på andre, fordi det ikke lige kørte på den perfekte, måde han ville have det til at gøre, siger den tidligere landstræner.

Kæmpe fremtid

Potentialet hos Fischer er enormt, mener Morten Olsen, som nævner, at grunden til, at han ikke spillede så meget under Olsen var skader og manglende

stabilitet
i Ajax.

- Talentet har han, ambitionerne har han, værktøjerne har han. Viktor har store ambitioner og har noget at have det i. Det, han mangler, er

stabilitet
og at være bedre til at vælge de rigtige beslutninger og at være mere skarp i udførelsen af de valg, siger Olsen.

- Jeg tror, han har en kæmpe fremtid, men han skal lære at have tålmodighed, og det ser ud til, at han har lært det. Det handler for ham om ikke at være så hård ved sig selv, han skal tillade sig selv at acceptere, at nogle gange lykkes tingene ikke. Fodbold lever af fejl, og alle begår dem.

Kompromiser

Viktor Fischer er bevidst om, hvilken vej han er trådt ind på. Han vil helst ikke tale om den sidste periode i Ajax bortset fra, at ”jeg havde ikke så meget at skulle have sagt det sidste halve år i Ajax, der var ligesom taget nogle beslutninger.”

Han erkender dog, at han er gået på

kompromis
med sin egen tilgang til fodbold-verdenen uden at ville præcis ind på, hvilke
kompromiser
det handler om.

- Det er klart, at en gang imellem må man gå på

kompromis
med sig selv for at komme til at fungere i en verden som denne. Det bliver jeg bedre og bedre til, siger han og fortsætter:

-

Kompromis
er måske et hårdt ord, eller måske endda forkert. Man må være i stand til at ændre sig for at blive bedre til at ’deale’ med nogle bestemte aspekter i denne verden. I forhold til dét går det bedre og bedre for mig. Jeg klar til de
kompromiser
, og det har jeg faktisk været klar til, siden jeg var fem år; at gøre alt for at komme længst muligt i denne verden, siger han.

- Jeg er lige nu helt i top. Man kan slet ikke sammenligne med dengang, jeg var i Ajax, og dét, der skete i Ajax. Det var en anderledes situation, og jeg er et helt andet sted mentalt. Jeg føler, at kortene er på min hånd, og kan jeg levere i Middlesbrough og levere på landsholdet, så kan jeg få lov til at spille begge steder. Jeg føler, at jeg har det her i mine egne hænder.

Teknik ikke afgørende

Christian Eriksen var holdkammerat med Viktor Fischer i den tidlige Ajax-tid og har også fulgt angriberen på landsholdet. Tottenham-spilleren mener – i tråd med Olsen - at Fischer er blevet mere realistisk omkring måden, hvorpå han kan bidrage til holdets fællesskab og i sidste ende til en sejr.

- Måske er Viktor blevet lidt ældre og har lært, at det handler om at lave mere og løbe mere. Det handler det om i England, hvor det ikke altid lige er det teknisk flotte, der er det

afgørende
, men hvor det vigtigste er at vinde. Det tror jeg, at han har fået at vide og har lært i Middlesbrough, siger Eriksen til
DR
.

De to venner fra Ajax, Viktor Fischer og Christian Eriksen. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

- Det er noget andet end i Ajax, hvor man er vant til at vinde hver kamp, og tempoet i kampene er noget andet. Men det er tydeligt, at Viktor godt kan være med. Han lægger sig ikke ned på noget tidspunkt, og det kommer heller ikke til at ske fremover i Premier League eller på landsholdet, siger Christian Eriksen.

Større tillid

Det er tydeligt, at systemændringen, der er kommet med Åge Hareide, har tilgodeset Viktor Fischer. Det faktum peger han da også selv på som en årsag til sin succes på landsholdet.

- Vi spiller et andet system, og det passer mig bedre at spille som en af de to angribere end på venstrekanten. Det er jeg glad for, og jeg kan mærke, at det smitter af hjemme i klubben, hvor jeg primært bliver lagt bagved angriberen, siger han og peger på, at den kontinuerlige spilletid på landsholdet har en mental

effekt
.

- Jeg føler en større tillid i forhold til min rolle nu under Åge. Det handler jo om, at jeg spiller hver gang. Indtil videre. Jeg kan også mærke det i form af feedback, især nu når Jon Dahl er blevet assistent. Han er enorm vigtig i forhold til at snakke med spillerne, siger Fischer og nævner den gode stemning efter Hareides ankomst.

- Der er helt klart kommet et friskt pust. Der er en god stemning, når vi træner, og når vi møder ind. Jeg siger ikke, at der ikke var det under Olsen, men jeg siger bare, at det er et ganske friskt pust, siger han.

Kultur skaber kultur

- Det hele er så spændende lige nu. For ikke så lang tid siden skulle vi hænge vores tillid til, at Bendtner var klar. Den fornemmelse har vi slet ikke længere. Vi er en fire, fem, seks spillere, der alle kan score mål, og som alle kan spille de to forreste pladser.

- Og så spiller vi fremad og kommer til mange chancer. Det er mere underholdende at kigge på, og jeg kunne også mærke en anden stemning i Parken mod Armenien. Det er både interessant at kigge på, men også at spille i. Man kan godt fornemme det, når man er på banen, at vi vil fremad og er stærke fremad. Det er en kultur, der skaber en kultur.

Facebook
Twitter