To landsholdsspillere indstiller karrieren

Julie Rydahl-Bukh og Mia Brogaard er ikke længere til rådighed for det kvindelige fodboldlandshold.

Mia Brogaard er en af to spillere, der har valgt at indstille karrieren på landsholdet. (© DR)

To kvindelige landsholdsspillere har valgt at stoppe deres fodboldkarrierer. Julie Rydahl-Bukh og Mia Brogaard var begge med for Danmark ved årets EM-slutrunde, og har spillet henholdsvis 91 og 76 landskampe. Det skriver dbu.dk.

Både Julie Rydahl-Bukh, der netop er blevet færdig som læge, og Mia Brogaard er blevet mætte af fodbold, og giver på DBU's hjemmeside udtryk for, at de vil bruge tiden på andre ting.

Mia Brogaard er nomineret til Årets Fodboldspiller 2013 ved Dansk Fodbold Award i næste uge.

/ritzau/

Facebook
Twitter