Frankrigs landstræner, Laurent Blanc, måtte efter EM-kvartfinalen mod Spanien erkende, at hans hold havde været oppe mod overmagten.
Men særligt den scoring, som Xabi Alonso satte ind med panden i første halvleg, gik den tidligere landsholdsanfører på.
- Vi vidste, at vi ville få nogle chancer, og det eneste, jeg fortryder, er, at de scorede på deres første gode chance. Hvis vi var gået til pause med 0-0, så tror jeg, vi ville have fået mere plads i anden halvleg.
- Når du taber, er det altid fordi, der mangler et eller andet. Jeg ved ikke om det var boldbesiddelse eller tekniske kvaliteter. Men det er svært at spille mod Spanien, siger Laurent Blanc.
Spaniens træner, Vicente Del Bosque, roste efter kampen dobbelt målscorer og 100 kampsjubilar, Xabi Alonso.
- Han ved, hvordan man ofrer sig for holdet. Han er en af vores offensive styrker. Han kan både skabe og afslutte, lød roserne.