Legenden Lahm stopper på toppen

Philipp Lahm har spillet sin sidste kamp på det tyske landshold.

Philipp Lahm med VM-pokalen. (Foto: © Kai Pfaffenbach, Scanpix)

Den tyske landholdskaptajn og VM-vinder Philipp Lahm stopper på landsholdet. Det skriver The Guardian.

Philipp Lahm udtaler:

- Jeg fortalte Joggi Löw allerede i mandags, at jeg trækker mig fra landsholdet. Beslutningen har modnet sig i løbet af den seneste sæson, siger han ifølge Marcus Christenson, fodboldredaktør på The Guardian.

Joachim Löw og det tyske Landshold skal dermed ud og lede efter en ny kaptajn og arvtager til den tunge post, som Philipp Lahm har besat gennem en årrække.

Imponerende karriere

Den hårdtarbejdende 30-årige tysker bliver af mange betragte som en af sin generations bedste backs og han efterlader sig et imponerende generalieblad.

- Han er den eneste holdkaptajn, der nogensinde har vundet VM for både klubhold og landshold i samme sæson.

- Han har deltaget i fem af de store slutrunder. VM i 2006, 2010 og 2014 samt EM i 2008 og 2012.

- Han er startet på banen i alle de 113 landskampe han har spillet.

- Fire gange er han blevet udtaget til årets Uefa-hold: 2006, 2008, 2012, 2013.