For Lukaku er det ikke længere nok at knæle mod racisme - der skal mere til

Fodboldspillere i England har længe knælet i kampen mod racisme. Flere spillere mener nu, at den gestus ikke er nok.

Romelu Lukaku og Bukayo Saka vil have sociale medier til at tage mere ansvar i kampen mod racisme og diskrimination. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kan efterhånden ikke være gået manges næse forbi, at fodboldspillere i den bedste engelske fodboldrække tager et knæ før kampstart for at vise deres støtte i kampen mod racisme og diskrimination.

Men som tiden er skredet frem, er flere spillere også stoppet med den symbolske gestus igen.

Ikke fordi de ikke støtter op om kampen mod racisme længere. Men fordi de mener, at man kan gøre mere.

I februar og marts var Crystal Palace-spilleren Wilfried Zaha første mand til at sige fra. Den knælende gestus var blevet en del af rutinen, mente han.

Tidligere denne uge hoppede Chelsea-spilleren, Marcos Alonso, så også med på bølgen.

I stedet for at tage et knæ før kampstart vil han nu pege på et mærke på trøjen, hvorpå der står ’no to racism’.

Og nu er hans belgiske holdkammerat, Romelu Lukaku, blevet en del af bevægelsen, der mener, at det ikke er nok at knæle. Det fortæller Chelsea-angriberen i et interview med CNN.

- Jeg tror, vi kan gøre noget mere. Vi tager et knæ, alle klapper, men efter kampen ser man ofte en ny fornærmelse.

Sådanne fornærmelser, som belgieren omtaler, finder dog ikke kun sted på grønsværen efter kampen.

Diskriminerende adfærd eksisterer også i høj grad på sociale medier, og det fik Premier League-klubberne til at boykotte dem i fire dage i april måned.

Håbet var, at man med denne handling ville opmuntre folk til at tage større ansvar i kampen mod racisme og diskrimination.

Og spørger man den belgiske angriber, er det netop på de sociale medier løsningen på problemet ligger.

- Selvfølgelig kan vi som spillere sige, at vi boykotter sociale medier. Men jeg tror, at virksomhederne bag er nødt til at komme ud og snakke med hold, spillere, og organisationer, for jeg tror, at de kan løse problemet.

- Hvert holds kaptajn og fire fem andre spillere burde have et møde med chefen for Instagram og fodboldforbundene, siger Romelu Lukaku.

Chelsea-angriberen Romelu Lukaku vil have sociale medier til at tage mere ansvar i kampen mod Racisme. (Foto: John Sibley © Ritzau Scanpix)

Belgieren er dog ikke ene mand om at appellere til større ansvarsbevidsthed hos de sociale medier. Efter EM-finalen, hvor England tabte efter straffesparkskonkurrence, blev tre af holdets spillere udsat for racisme.

En af dem var Arsenal-spilleren, Bukayo Saka, og efterfølgende appellerede han ligesom Chelsea-kollegaen til, at sociale medier skal gøre mere i kampen mod Racisme.

- Jeg vidste med det samme, hvilken form for had, jeg ville opleve, og det er en trist virkelighed, at jeres magtfulde platforme ikke gør nok for at stoppe sådanne beskeder, skrev Saka på Twitter.

Sociale medier har muligheder for at handle

Men hvad skal de sociale medier så helt konkret gøre, kan man spørge sig selv?

Niels Brügger, der er professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, er overbevist om, at de populære platforme har flere mulighederne for at regulere i diskriminerende eller racistiske kommentarer.

- Den øvelse, sociale medier har, er at finde ud af, om de kan overlade det hele til algoritmer, eller om der skal personer ind, som så skal kigge 1000 kommentarer igennem.

- Sociale medier har jo i forvejen personer, der modererer i indhold, men det er grundlæggende bare det setup, de allerede har, der så skal udbygges, så det er også et ressourcespørgsmål, siger Niels Brügger.

Om der skal reguleres i hadefulde kommentarer ved hjælp af en menneskelig moderator eller computerbaseret algoritme, der fjerner kommentarer med bestemte ord, er en beslutning, de sociale medier skal tage. Derfor mener universitetsprofessoren også, at de står ved en skillevej.

- De sociale medier er ved at lære, om de skal have en rolle som redaktør for indhold, eller om de ikke skal. Historisk sagde Facebook og Twitter jo, at de stillede en fuldstændig tom platform til rådighed, hvor folk kunne lægge alt det indhold, de ville, ind.

- Men det er de så begyndt at gå en smule væk fra, så det kommer an på, hvordan de selv definerer deres rolle som redaktører, siger Niels Brügger

Hvordan den rolle ender, er endnu ikke til at sige. Men arbejdet er i hvert fald allerede igangsat.

For på Premier Leagues hjemmeside oplystes det i august, at der samarbejdes med de sociale medier, mens flere værktøjer er blevet søsat for at håndtere diskriminering.

Diskrimination medfører karantæne fra stadion

I begyndelsen af august meddelte Premier League nemlig, at der i denne sæson vil være større straffe for racisme og anden form for diskriminering. Og det gælder både på og uden for banen.

Bukayo Saka (i midten) brændte det afgørende straffespark i EM-finalen, og blev efterfølgende blev udsat for racisme på sociale medier. (Foto: FRANK AUGSTEIN © Ritzau Scanpix)

Sanktionerne vil nu omfatte muligheden for permanent udelukkelse fra alle Premier League-stadioner, sagde direktøren i Premier League, Richard Masters, til Sky Sports.

- Antidiskrimination er en stor prioritet for Premier League og alle klubberne. Vi vil ikke tolerere diskriminerede opførsel på stadion eller online. Vi forsøger at tage så mange forholdsregler som muligt for at håndtere disse problemer.

- Det eksisterer tydeligvis stadig. Det så vi i sommer med hensyn til det engelske landshold, og der skal gøres noget ved det, sagde Richard Masters til Sky Sports.

Facebook
Twitter