Den tidligere tyske landsholdsspiller Helmut Haller er død i en alder af 73 år efter lang tids sygdom.
Angriberen scorede det første mål i den berømte VM-finale på Wembley i 1966, som det daværende Vesttyskland endte med at tabe 2-4 til England efter forlænget spilletid efter en kontroversiel scoring via underkanten af overliggeren af Englands Geoff Hurst.
Helmut Haller blev i 1964 italiensk mester med Bologna, hvor han spillede sammen med danske Harald Nielsen. Senere skiftede Helmut Haller til Juventus, som han blev mester med i 1972 og 1973.
Han afsluttede sin karriere i hjembyen Augsburg.