Manden bag Hobro-filmen: Blev smaskforelsket i byen

Hver onsdag kan man følge historien om Hobro på DR1. Vi har talt med instruktøren bag dokumentaren.

Jørn Møller-Larsen er pensioneret isenkræmmer og superfan af Hobro. (Foto: Nikolaj Viborg © DR)

Kender du Jørn Møller-Larsen? Det gør du helt sikkert, hvis du har set første afsnit af "Hobro – en liga for sig." Her møder man nemlig den pensionerede isenkræmmer, der tårevædet takker Gud for Hobros oprykning til superligaen.

Og den tidligere isenkræmmer, der også selv har spillet for klubben, var lidt af en gave at møde for Nikolaj Viborg, der har lavet dokumentaren om Hobro, der sendes på DR1 hver onsdag.

- Når man møder sådan en fyr, tænker man jo, "hva' faen sker der her," og så kobler man sig bare på ham med kameraet. Det er selvfølgelig en gave for en film, fortæller Nikolaj Viborg, der onsdag aften var gæst i P3-programmet LIGA.

Han sammenligner fodboldklubben med enhver anden forening.

- Det er dét, der er det skønne ved foreningsdanmark. At sådan en som Jørn kan komme ind i en klub og lave nogle pragtfulde ting. Det kunne han sikkert også have gjort alle andre steder - om det så var i en puslespilsforening eller en jazzklub for venstrehåndede. Men nu er det bare sådan, at i Hobro er det fodboldklubben, man mødes i og omkring. Og det er dét, der gør klubben så vigtig. Både i Hobro og i andre lignende byer, der også har en fodboldklub, hvor passionerede folk kan mødes og engagere sig, siger Nikolaj Viborg.

Instruktøren, der tidligere har lavet en film om ungdomshuset i København og er født på Fyn, kendte hverken noget til fodbold eller Hobro, da han startede på opgaven med at følge klubben fra oprykning til superliga.

- Jeg ved intet om sport og slet ikke noget om fodbold. Eller det gjorde jeg i hvert fald ikke dengang. Og det var ikke engang min egen idé at lave den dokumentar. Jeg blev ringet op af en kollega, der havde læst en artikel om Hobro i Politiken. To dage efter sad jeg i Hobro. Jeg var virkelig på herrens mark, siger Nikolaj Viborg.

Blev hurtigt forelsket i Hobro

Han blev dog hurtigt overbevist om, at der gemte sig mange gode historier i den lille jyske by.

- Jeg tog derop og mødte folkene og blev smaskforelskede i både dem og byen. Jeg fik enormt meget lyst til at finde ud af, hvad det hele drejede sig om.

Klubben havde ingen skrupler over at lade instruktøren deltage i både åbne og lukkede møder - da de først lige havde set ham an.

- Det første, jeg gjorde, da jeg kom til klubben, var at sætte mig ned med sportschefen. Vi skulle bare sidde lidt og kigge hinanden i øjnene. Derfra gik vi direkte ind til et lukket møde, hvor der blev snakket om, hvilke spillere der skulle blive i klubben, løn og sådan noget. Vi havde lige aftalt, at jeg havde fuld redigeringsret over alt, jeg optog. Men de var iskolde - de havde set mig i øjnene og sagt "go," og så var jeg inde i varmen, fortæller han.

Sov på anførerens gård

Historien om Hobro er hjertevarm historie om den lille klub, der pludselig rykker op i superligaen. Og om alle de frivillige, der støtter klubben, og spillerne der passer et fuldtidsjob ved siden af fodbolden.

- Anfører Mads Justesen er gymnasielærer og har et landbrug sammen med sin bror, der i øvrigt er assistenttræner på holdet. Jeg har både fået lov til at sove hos Mads Justesen og sportschef Jens Hammer, mens jeg var deroppe. Men det er vist meget normalt. Da Emil Berggreen kom til klubben i sommer, flyttede han ud til Mads Justesen på gården. Så det er vist sådan noget, man bare gør, siger Nikolaj Viborg.

Endte med at blive glad for fodbold

Dokumentaren handler ikke kun om den eventyrlige oprykning - men også om hvad der sker, når der pludselig kommer penge mellem venner.

- Der er mange fantastiske historier i den her oprykning, og det handler om mere end bare fodbold. Det handler også om, hvad der sker, når sådan en frivillig forening pludselig bliver til forretning, og der kommer penge ind i klubben, der skal fordeles. Og om hvordan forventingspresset stiger til de her folk, og nogle af spillerne begynder at blive bange for, om de bliver udskiftet med fuldtidsprofesionelle.

Efter arbejdet med de fire dokumentarudsendelser er han begyndt at følge lidt med i fodbold - i hvert fald når Hobro spiller.

- Jeg er blevet klogere på mange ting og er i processen blevet lidt glad for fodbold. Jeg sidder da og følger med, når de spiller nu, siger han.

 ">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5451e2dc6187a21530af4efc

Se klippet med Jørn Møller-Larsen herover.

Instruktøren, der tidligere har lavet en film om ungdomshuset i København og er født på Fyn, kendte hverken noget til fodbold eller Hobro, da han startede på opgaven med at følge klubben fra oprykning til superliga.

- Jeg ved intet om sport og slet ikke noget om fodbold. Eller det gjorde jeg i hvert fald ikke dengang. Og det var ikke engang min egen idé at lave den dokumentar. Jeg blev ringet op af en kollega, der havde læst en artikel om Hobro i Politiken. To dage efter sad jeg i Hobro. Jeg var virkelig på herrens mark, siger Nikolaj Viborg.

Blev hurtigt forelsket i Hobro

Han blev dog hurtigt overbevist om, at der gemte sig mange gode historier i den lille jyske by.

- Jeg tog derop og mødte folkene og blev smaskforelskede i både dem og byen. Jeg fik enormt meget lyst til at finde ud af, hvad det hele drejede sig om.

Klubben havde ingen skrupler over at lade instruktøren deltage i både åbne og lukkede møder - da de først lige havde set ham an.

- Det første, jeg gjorde, da jeg kom til klubben, var at sætte mig ned med sportschefen. Vi skulle bare sidde lidt og kigge hinanden i øjnene. Derfra gik vi direkte ind til et lukket møde, hvor der blev snakket om, hvilke spillere der skulle blive i klubben, løn og sådan noget. Vi havde lige aftalt, at jeg havde fuld redigeringsret over alt, jeg optog. Men de var iskolde - de havde set mig i øjnene og sagt "go," og så var jeg inde i varmen, fortæller han.

Sov på anførerens gård

Historien om Hobro er hjertevarm historie om den lille klub, der pludselig rykker op i superligaen. Og om alle de frivillige, der støtter klubben, og spillerne der passer et fuldtidsjob ved siden af fodbolden.

- Anfører Mads Justesen er gymnasielærer og har et landbrug sammen med sin bror, der i øvrigt er assistenttræner på holdet. Jeg har både fået lov til at sove hos Mads Justesen og sportschef Jens Hammer, mens jeg var deroppe. Men det er vist meget normalt. Da Emil Berggreen kom til klubben i sommer, flyttede han ud til Mads Justesen på gården. Så det er vist sådan noget, man bare gør, siger Nikolaj Viborg.

Endte med at blive glad for fodbold

Dokumentaren handler ikke kun om den eventyrlige oprykning - men også om hvad der sker, når der pludselig kommer penge mellem venner.

- Der er mange fantastiske historier i den her oprykning, og det handler om mere end bare fodbold. Det handler også om, hvad der sker, når sådan en frivillig forening pludselig bliver til forretning, og der kommer penge ind i klubben, der skal fordeles. Og om hvordan forventingspresset stiger til de her folk, og nogle af spillerne begynder at blive bange for, om de bliver udskiftet med fuldtidsprofesionelle.

Efter arbejdet med de fire dokumentarudsendelser er han begyndt at følge lidt med i fodbold - i hvert fald når Hobro spiller.

- Jeg er blevet klogere på mange ting og er i processen blevet lidt glad for fodbold. Jeg sidder da og følger med, når de spiller nu, siger han.

 

Facebook
Twitter