Manglende ligestilling i dansk fodbold: 'Det er fodbolddrømmen, der bliver taget fra pigerne'

En undersøgelse fra DBU fra februar viser en skævvridning af ligestillingen og kønsbalancen i dansk fodbold.

Tre ud af fire kvinder og piger mener, at det er nemmere at være mand eller dreng i dansk fodbold end kvinde eller pige. (Arkiv). (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Det var den mest sete fodboldkamp på dansk tv i tre år.

Næsten halvanden million danskere kiggede med, da Danmarks kvindelandshold spillede EM-finale mod Holland i sommeren 2017.

Samme år blev ’Kvindelandsholdet’ årets ord – og Nadia Nadim blev i Berlingske kåret til ’Årets dansker’. Det så efterhånden ud til, at klichéerne om, at ’livet er for kort til kvindefodbold’, og ’der er så meget, kvinder ikke forstår’, endegyldigt forsvandt.

Men det er langt fra tilfældet, hvis man tager en temperaturmåling på det danske fodboldmiljø, viser en undersøgelse foretaget af DBU. Det er Dansk Boldspils-Unions egen undersøgelse af diversitet på alle niveauer af dansk fodbold, der viser skævvridningen af ligestillingen og kønsbalancen i dansk fodbold.

Tre ud af fire kvinder og piger mener, at det er nemmere at være mand eller dreng i dansk fodbold end kvinde eller pige. Det viser undersøgelsen, som bygger på mere end 8.000 besvarelser.

DBU’s Diversitetsudvalg er i gang med at lave en konkret plan for, hvordan de kan løfte opgaven, siger formand for udvalget Nina Groes.

- Med baggrund i denne analyse, er vi i gang med at lave en handlingsplan, og det bliver meget konkret i forhold til at sige, hvordan vi kan løfte det her.

- I Kvindekommissionen, som jeg også var en del af, satte vi de overordnede mål. Det, vi fokuserer på her, er lidt mere håndgribeligt. Hvad skal der ske ude i klubberne, for at vi kan gå ind og skabe forandring? siger hun.

De førnævnte tal fra undersøgelsens konklusion og analyse skal tages alvorligt, understreger Nina Groes.

- 74 procent af alle piger/kvinder føler, at de har dårligere vilkår for at folde deres talent ud indenfor fodbold, og det handler jo om en oplevelse af, at når man kommer til træning, så kommer man til nogle dårligere baner, og man får nogle dårligere spilletider end drengene.

En tendens, som den nuværende anfører på kvindelandsholdet i fodbold, Pernille Harder, finder meget problematisk.

- Det er i mine øjne ikke acceptabelt, at piger skal føle, at de ikke er prioriteret på samme måde ude i klubberne. Når der er tre ud af fire piger, som angiver, at de har det på denne måde, så bekræfter det i mine øjne, at der er et problem. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, fastslår den danske anfører.

Omkring hver femte af DBU's cirka 335.000 medlemmer er af hunkøn. Når kvinderne og pigerne føler, at de bliver nedprioriteret, går det ifølge formanden for Diversitetsudvalget ud over spilleglæden.

- Konsekvenserne er jo, at pigerne ikke starter med at gå til fodbold, fordi der er en gammel fordom om, at fodbold er en drengesport, men det betyder også, at mange af dem dropper ud igen, siger Nina Groes.

Det handler om en fodbolddrøm

Den gamle fordom bygger på traditionelle og maskuline værdier i fodbold, forklarer Kenneth Reinicke, kønsforsker på Roskilde Universitet.

- Der er sikkert mange, der har forestillingen om, at fodbold er ’fandme for mænd’. Derfor overrasker det mig ikke, når tre ud af fire mener, at de kan føle sig diskriminerede, siger Kenneth Reinicke og uddyber.

- Jeg tror, man prøver at geare det til en ny og moderne verden, men jeg tror ikke, at man må undervurdere, hvor maskulin den verden stadigvæk er.

Fordommene i fodboldens verden kan Europas bedste kvindelige fodboldspiller i 2018 også genkende. Hun mødte dog fordommene oftere, da hun var yngre, end hun gør nu.

- Jeg husker episoder, hvor der blev kigget skævt til mig eller med undrende øjne, hvis jeg sagde, at jeg drømte om at blive professionel fodboldspiller. Der er ingen tvivl om, at der var stor forskel på, om en dreng eller pige kom med sådan et udsagn. Jeg tror ikke, at folk ville kigge undrende på en dreng, der sagde det samme, siger Pernille Harder.

Pernille Harder har spillet 118 kampe og scoret 61 mål på det danske landshold. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Det har selvfølgelig noget med traditioner at gøre, samt hvordan det har været historisk. Og det er jo netop det, vi skal ændre på. Tiderne ændrer sig - heldigvis. Kigger jeg tilbage på de sidste 10 år, er der sket meget inden for kvindefodbolden, så vi bevæger os i den rigtige retning, siger hun.

Det er netop den føromtalte fodbolddrøm, det hele handler om, mener Nina Groes.

- Pigerne føler, at det er et signal til dem om, at det er super, at de kommer ud og får noget frisk luft og røde kinder, men der er ingen, der regner med, at de skal blive stjerner. Selvfølgelig er det meget få unge, der spiller fodbold, der går hen og bliver fodboldstjerner, men det er også retten til fodbolddrømmen.

- Altså når man render rundt med en bold mellem benene, så skal man have lov til at drømme, at man er Pernille Harder eller Christian Eriksen. Det er den fodbolddrøm, der bliver taget fra pigerne, uddyber hun.

Den hårde tone i klubberne

Undersøgelsen konkluderer også, at kvinderne i højere grad end mændene angiver, at de jævnligt eller ofte hører diskriminerende sprog i forhold til køn i fodboldsammenhænge. 36 procent imod 16 procent for alle respondenterne. Derudover viser undersøgelsen, at hver femte kvinde eller pige jævnligt eller ofte føler sig krænket over diskriminerende sprog i relation til køn – mens det samme gør sig gældende for seks procent af mænd og drenge.

Det skal dog noteres, at der ikke er spurgt ind til, om det er respondenten selv, der oplever diskriminerende sprogbrug i forhold til køn, ligesom opfattelsen af, om dette er krænkende, ikke nødvendigvis er vedrørende handlinger, som er rettet mod respondenten selv, lyder det i undersøgelsen.

Men det handler ikke så meget om, hvorvidt personerne føler sig krænket, mener Nina Groes. Det handler mere om, hvordan vi taler til hinanden på og uden for banen.

- Man kan se, at det går igen i hele undersøgelsen. Soom ung er man sårbar, så det kan være svært, hvis de her ting bliver råbt til en på banen. Det sætter sig i én, og man får en følelse af at være forkert, uddyber hun.

Det handler også om, at vi i den senere tid er blevet opmærksomme på, hvordan vores ageren kan påvirke andre, mener Kenneth Reinicke.

- Det er pludselig gået op for os, at nogen kan føle sig diskriminerede af det, som vi troede var meget uskyldig sprogbrug, siger han.

- Der hersker noget usagt eller en selvfølgeliggørelse omkring, at fodbold er 'a man’s world', siger Kenneth Reinicke.

En ændring af kulturen

Landsholdsanfører Pernille Harder mener ligeledes, at den store kulturændring i dansk fodbold skal findes i klubberne.

- Der skal gøres noget aktivt fra de ledere, der er ude i de forskellige klubber, for det starter helt nede hos de yngste årgange. Hvis piger fra en tidlig alder føler, at de bliver forskelsbehandlet, så er vi allerede bagud, og så bliver det en hård kamp op ad bakke. Vi kan lige så godt tage fat om roden på problemet, der hvor det udspringer, uddyber Harder.

Danmarks kvindelandshold fik en sølvmedalje til EM-slutrunden i 2017. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Vil fodbold så altid være en mandsdomineret sport?

Den traditionelle opfattelse i dansk fodbold er et af de steder, hvor stereotyperne er så tykke og fordommene så forældede, at det er svært at skabe forandring, mener Nina Groes.

- De her billeder kan være meget fastlåste, men selvfølgelig kan det ændre sig. Det skal det også. Noget af det, der er smukt ved fodbold, er, at fodbold er for alle.

Fodbold er for alle – uanset hvor man kommer fra. Det er DBU’s holdning, når det kommer til fodboldens fællesskaber. Det kommer dog til at tage tid, mener Kenneth Reinicke, da snakken falder på spørgsmålet, om fodbold altid vil være en mandsdomineret sport.

- Det tror jeg, men dermed ikke sagt, at det behøver være en sport, der marginaliserer og stigmatiserer det andet køn. Jeg tror, at man kan forbedre meget, men man må ikke glemme, at det først er for nyligt, at vi er begyndt at tage de her problemstillinger alvorligt, uddyber han.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Dansk Boldspil-Union og gennemført uvildigt af Kantar Gallup. Undersøgelsen blev udgivet i februar 2020.

Facebook
Twitter