Martin Jørgensen forlænger med Fiorentina

Martin Jørgensen har forlænget sin kontrakt med Fiorentina, så den nu løber til 2009.

Martin Jørgensen er glad for at være i Fiorentina og har nu forlænget sin kontrakt. (Foto: Paco Serinelli © Scanpix)

Landsholdsspilleren Martin Jørgensen har forlænget sin kontrakt med Fiorentina for to år, så parterne har papir på hinanden frem til 2009.                                                    Den 31-årige offensivspilller kom til Fiorentina i sommeren 2004 efter syv år i Udinese, og han havde egentlig håbet på en ny treårig aftale.                                                      - Vi mødtes på midten om en toårige kontrakt. Jeg har hele tiden haft følelsen af, at vi nok skulle blive enige, for jeg ville gerne blive i Firenze, siger Martin Jørgensen til DR Sporten.                                              Han håber på at have et par år mere i benene, når den nye kontrakt udløber.                                        

Facebook
Twitter