(Foto: Betina Garcia © dr)

Nagin på 21 har fået 40 unge piger med ikke-vestlig baggrund til fodbold

21-årige Nagin Ravand skabte et fodboldhold for unge piger i alderen 9-16 år i Gellerup. Et tilbud, ingen havde tænkt kunne være noget for unge piger med anden etnisk baggrund. I dag spiller over 40 unge piger fodbold.

I den vestlige del af Aarhus ligger Gellerupparken. Et sted, som mange har fordomme om. Men det er også et sted, der i disse år gennemgår en kæmpe forandring. Aarhus Kommune har investeret over 800 millioner kroner i at forvandle stedet fra at være et udsat boligområde til at blive en attraktiv bydel.

Nagin Ravand, der har afghanske rødder, har været en del af forandringen. Mens maskiner har revet betonblokke, bygninger og legepladser ned, har 21-årige Nagin Ravand bygget noget nyt op. Et fodboldhold for unge piger.

Det har hun gjort, fordi det selv var noget hun manglede, da hun flyttede til Gellerup i 2013 efter at have tilbragt det meste af sin barndom i Nørresundby, hvor hun havde nydt at spille fodbold.

- Jeg manglede det her tilbud og kunne mærke på egen krop, hvor forfærdeligt det var, at noget så selvfølgeligt som fodbold ikke var et tilbud for piger. Det fik mig til at føle et ansvar for at gøre noget ved det, siger Nagin Ravand.

Derfor startede hun arbejdet med at starte det fodboldhold for unge piger, som hun selv havde savnet, og som kunne hjælpe andre piger med hurtigere at finde fællesskab og fodfæste. For fodbold kan noget helt specielt, synes Nagin Ravand.

Fodboldsporten er unik, og den er det største værktøj til inklusion. Fodbold kræver ikke et specielt udseende og tager ikke højde for, hvor du kommer fra eller hvilket sprog din mund snakker.

DR Sporten har fulgt Nagin Ravand og fodboldpigerne siden 2017 og været med Nagin Ravand på banen for at møde nogle af de unge piger, som hun kæmper for at give nye muligheder gennem fodbold.

  • Det er kampdag i Gellerup og holdet varmer op til kamp. Nagin Ravand har elsket fodbold fra hun var 8 år gammel, hvor hendes veninde tog hende med i fodboldklubben Lindholm IF i Nørresundby. Nagin Ravand blev straks fanget af det. - Fodbold var en fed sport, hvor alle var med. Det var sjovt at spille bold og hele det tekniske i fødderne. Jeg var en rigtig kriger på banen. Når en bold kommer for mine fødder, skal jeg være den bedste, siger hun. (Foto: Betina Garcia © dr)
    1 / 11
  • - Kæmper vi, Ja! Vinder vi, Ja! ACFC, bliver der råbt i kor, før kampen starter. For Nagin Ravand har det aldrig handlet om integration, men om at skabe et sted, hvor pigerne kunne have det sjovt, og hvor de kan acceptere hinanden, få anerkendelse og lære om foreningsliv. - Fodbold giver en selvtillid. Man får en følelse af at høre til, uanset hvor man kommer fra, og hvordan man ser ud. Det er lige præcis det, foreningslivet kan gøre, siger Nagin Ravand. (Foto: Betina Garcia © dr)
    2 / 11
  • Da Nagin Ravand kom til Gellerup i en alder af 12 år, blev hun mødt af en anden verden. Hun havde været vant til at gå i en klasse, hvor de kun var en eller to, der havde en anden etnisk baggrund, men her var der fire eller fem. - Jeg følte mig mere fremmed, da jeg kom og skulle omgås folk, der ligner mig så meget. Hele mit liv har jeg betragtet mig selv som en del af majoriteten, og så kommer jeg herhen og finder ud af, at det gør ikke noget at omfavne alt det, man er forskellig fra majoriteten. Jeg fik pludselig en fod i hver lejr. Det er derfor, at jeg har haft så meget at bidrage med, fordi jeg i virkeligheden er det bedste fra begge verdener. (Foto: Betina Garcia © dr)
    3 / 11
  • Siden 2013 har området været i konstant forvandling, da Aarhus kommune har lavet en helhedsplan, der har til formål at gøre Gellerup til en attraktiv og international bydel. I mange år kunne en konstant larm fra kraner, bulldozere og lastbiler høres fra fodboldbanen. Dania Younes på 16 år er en af de fodboldspillere, der blev meget påvirket af byggeriet. - Jeg føler ikke, at det er Gellerup længere. Alt er forandret, og alle mine minder er væk. Vi plejede at lege ved min bedstemors blok på legepladsen med gyngerne. Den er væk nu. Græsplænen, hvor vi mødtes hver sommer med familien og spillede fodbold er også væk. Selvom det ser godt ud nu, kunne jeg bedre lide det, som det var før, siger Dania Younes. (Foto: Betina Garcia © dr)
    4 / 11
  • Før træningen går i gang, øver pigerne deres spark med nogle af de lokale drenge på fodboldbanen, der har sin plads lige i midten af Gellerupparken. Hanin Fida El Achwah i den røde trøje startede som 10-årig og elsker at gå til fodbold. - Jeg har lært så mange ting og elsker at komme til træning og lære noget nyt. I starten kunne jeg slet ikke finde ud af at sparke til en bold, nu kan jeg drible og jonglere. Nu kan jeg være med til fodbold i frikvartererne med drengene i stedet for at stå i hjørnet, så nu har jeg fået nogle nye venner i skolen, siger Hanin fida El Achwah, der i dag er 14 år gammel. (Foto: Betina Garcia © Betina Garcia)
    5 / 11
  • Da Nagin Ravand var yngre, gik hun ikke med tørklæde, men som ældre er det blevet en vigtig ting for hende, da det er en stor del af hende at være muslim. - Ved selv at stå på banen og ligne de her piger, så har jeg allerede gjort meget. For at være en del af samfundet behøver du ikke at underminere dele af din identitet. Du behøver ikke at gå på kompromis med noget for at opnå dine drømme. Det er jo ikke et handicap at være fra et andet land, have en anden hudfarve eller at have en bestemt tro. Der er ikke nogen, der skal fortælle mig at for at være det ene, kan jeg ikke være det andet. Det passer ikke, og det skal jeg bevise, siger hun. (Foto: Betina Garcia © Dr)
    6 / 11
  • Det sværeste ved at starte fodbold for pigerne i Gellerup var, at mange af pigerne aldrig havde prøvet at gå til en sport eller været en del af en forening før. - Jeg brugte fodbold til at give pigerne nogle ekstra værktøjer og et nyt verdensbillede, når de udveksler postnumre til kampe og møder nye mennesker. Det bygger en bro til samfundet. Det er det, der gør, at jeg vil arbejde for, at alle skal vide, hvilke muligheder de har. Jeg ved, hvor mange unge med potentiale, der ikke har ressourcer, så vi er nødt til at tale om det, så de ikke lider i stilhed eller går tabt i systemet, siger Nagin Ravand. (Foto: Betina Garcia © dr)
    7 / 11
  • Hjælpetræner Maymi Asgari gennemgår strategien for dagens kamp i omklædningsrummet. Pigerne skal lære at spille som et hold. - Holdsport lærer folk at samarbejde. Ligesom man kan have forskellig baggrund, så har man forskellige positioner på banen. For at nå i mål skal de forskelligheder forbindes. Man kan ikke vinde med 11 personer, der kan det samme, man kommer jo ingen steder med 11 målmænd. Hvis fodbold kan fungere med forskelligheder, så kan samfundet også, siger Nagin Ravand. (Foto: Betina Garcia © dr)
    8 / 11
  • Angriber Malak Lubbad dribler ned ad banen, da ACFC møder GFG Voel fra Silkeborg 25. September 2017. Hun er en af holdets bedste angribere og målscorere, som har rekorden på ni mål i en kamp og har været kåret til Årets spiller i 2018. - Det sjoveste ved fodbold er at tage til kamp og finde ud af, om jeg vinder eller taber. Det bedste er, at man får nye venner både dem på holdet, men også når vi er ude, siger Malak Lubbad på 14 år, der drømmer om at blive læge og fodboldspiller ligesom Nadia Nadim. - Jeg vil gerne tjene mange penge, så jeg kan købe et stort hus og så give pengene til de fattige. (Foto: Betina Garcia © dr)
    9 / 11
  • Når holdet har været til kamp, har de nogle gange mødt modstand uden for banen, hvis de har snakket arabisk til hinanden. - Jeg opfordrer dem til at tale samme sprog på banen, men når du har med børn at gøre, der gerne vil udtrykke deres følelser, kommer de nogle gange til at gøre det på et andet sprog end dansk. Der har vi mødt blikke og modstand fra andre parter, der siger: ‘Lad nu vær med at snakke det der perkersprog’. Når noget er fremmed, føler man sig i farezonen. Det skal vi som danskere blive bedre til at lade vær med, og det gælder også mig selv. Man skal ikke være så bange, men vende frygten om til nysgerrighed, siger Nagin Ravand. (Foto: Betina Garcia © dr)
    10 / 11
  • Nagin Ravand får taget et billede ved Moesgaard strand med veninden og hjælpetræner Maymi Asgari af Maymis mor. Nagin Ravand stoppede som træner for pige fodboldholdet i januar i år, men drømmen om at blive ved med at arbejde med minoritetskvinder og fodbold er ikke blevet mindre. Tværtimod. I oktober 2020 vandt hun Planbørnefondens Pigepris 2020 for at få unge piger med anden etnisk baggrund til at gå til fodbold i Gellerup og nu skal hun starte et nyt pigefodboldhold op i Brabrand. Hendes største drøm er at sidde i Fifa’s Women’s Committee. - Vejen derhen er at blive en kompetent dannet fodboldtræner, som senere kan fokusere på ledelse og kvinders udvikling. Gerne med et specielt fokus på minoritetskvinder. Selvfølgelig vil jeg gerne arbejde med kvinder som helhed, men for at have alle kvinder med, så er man nødt til at fokusere på de kvinder, der ikke bliver fokuseret nok på. Det gælder i hele verden, siger Nagin Ravand. (Foto: Betina Garcia © dr)
    11 / 11
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk