Norsk fodbold til Kina

De over en milliard kinesere får fra denne sæson mulighed for at se den norske fodboldliga på deres tv-skærme.

Allan Gaarde og Viking kan komme til at ses på kinesisk tv. (Foto: Stoyan Nenov © Scanpix)

Norsk fodbold har opnået det, som mange andre drømmer om: At få en fod indenfor på det gigantiske kinesiske marked. Et agentur har nemlig formedelst nogle hundrede tusinde kroner per sæson sikret sig rettighederne til at vise Tippeligaen i Kina.

- Det er lidt sjovt, at norsk fodbold kan blive vist i så stort et land og så stort et marked, siger den medieansvarlige i det norske fodboldforbund Knut Kristvang til NRKSport.

Aftalen gælder også Hongkong.

Facebook
Twitter