Ølstykke skifter navn

FC Egedal bliver det nye navn for 2. divisionsklubben Ølstykke.

2. divisionsholdet Ølstykke skifter fra næste sæson navn til FC Egedal.

Det nye navn skal være med til at sikre fremtiden for den sjællandske klub, der på sigt håber på en overbygning mellem klubberne i Egedal Kommune.

- Ved at skifte navn til FC Egedal udvider vi vores interesseområde til hele Egedal Kommune samt omegnen og kan derfor nemmere tiltrække nye samarbejdspartnere, skriver Ølstykke Fodbold A/S i en pressemeddelelse.

Klubbens amatørafdeling bevarer navnet Ølstykke Fodbold Club.

Facebook
Twitter