Ole Madsen er død

En af de største angrebsprofiler nogensinde i dansk fodbold, Ole Madsen, er død. Han blev 71 år.

Den tidligere landsholdsspiller i fodbold Ole Madsen blev 71 år gammel. (Foto: Scanpix © Scanpix)

En af de største angrebsprofiler nogensinde i dansk fodbold, Ole Madsen, er død. Han blev 71 år.

Den tidligere landsholdsspiller var en af de farligste angribere, dansk fodbold nogensinde har udviklet, og i 51 landskampe blev han noteret for hele 42 scoringer.

Den mest bemærkelsesværdige af de 42 scoringer er samtidig den måske mest berømte scoring i fodboldlandsholdets historie.

Foran 50.000 tilskuere i Københavns Idrætspark sendte han den 20. juni 1965 med et hælspark Danmark i front med 1-0 i en svenskerlandskamp, som dengang var årets mest prestigefulde opgør.

Danmark vandt kampen 2-1 og besejrede samtidig svenskerne for første gang i hele 14 år.

Ole Madsen havde en vellykket karriere i hollandske Sparta Rotterdam, og var den første professionelle spiller, der vendte hjem og kom på landsholdet. I Danmark spillede han for HIK.

De 42 landskampsmål placerer Ole Madsen på en tredjeplads på alle tiders rangliste over flest scorede mål på landsholdet. Den tidligere HIK-spiller er kun overgået af Poul "Tist" Nielsen og Pauli Jørgensen, mens Jon Dahl Tomasson har fire mål op til Ole Madsen.

Karrieren stoppede i 1969, da han sprængte et ledbånd i en kamp mod Norge.

Ole Madsen i færd med at score det berømte mål i landskampen mod Sverige. Danmark vandt 2 - 1. (Foto: Hans Petersen © Scanpix)

Ole Madsen i færd med at score det berømte mål i landskampen mod Sverige.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532e32e3a11f9d0b28f30441http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532e32e4a11f9d0b28f30444http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532e32e4a11f9d0b28f30447