På en mark nær Kolding sang de unge Re-Sepp-ten, mens de ældste sagde tak til Piontek

Fredag aften sagde den tidligere danske landstræner Sepp Piontek endegyldigt farvel til fodbolden.

(Foto: Michael Drost-Hansen © MichaelDrost-Hansen)

Findes der noget smukkere end duften af kamfer og stadionplatter?

Ikke meget kan hamle op med kombinationen, og der var rigeligt af begge dele i luften fredag aften, da Fynslund Boldklub lagde baner til et tak for nu til en af de største i dansk fodbold.

Josef Emanuel Hubertus Piontek.

I den danske fodboldmytologi blot kaldet Sepp.

Tænk sig, at det skulle blive på Fynslund Stadion, et stenkast fra Jordrup uden for Kolding, at en af dansk fodbolds største personligheder gennem tiderne, skulle klappes ud.

Boldbanen, som hægter sig til skolen, blev egentlig nøjsomt placeret mellem egnens marker for 51 år siden, da Jordrup, Ferup og Lejrskov ikke kunne blive enige om, hvor den nye skole skulle etableres.

Ingen ville tabe ansigt, og derfor faldt valget på Fynslund. 51 år skulle der gå, før der for alvor kom fint besøg.

Martin Jørgensen, 102 landskampe på CV'et, bar anførerbindet for Danmark fredag aften. (Foto: Søren Gylling © Søren Gylling)

I anledningen af boldklubbens 50 års jubilæum, som faktisk var for et år siden, havde det danske oldboys-landshold meldt sin ankomst til en showkamp mod en gruppe lokale helte.

’Kom så far’, stod der på et enkelt skilt, mens kampprogrammet lyste op med navne som Claus Levandovski og Lars Målmand.

Der bor blot 528 indbyggere i Jordrup, cirka 9300 kilometer fra Mexico City, hvor Sepp Piontek i 1986 forkyndte budskabet om ’Danish Dynamite’. Fredag aften havde knap 800 fundet vej til boldbanen for at sige tak.

En af dem, der havde set frem til den del, var Carl Erik Poulsen.

Han gik for nylig på efterløn, og så napper man snildt en tjans som frivillig. Også for at få et glimt af Piontek, der ikke blev behandlet efter sine meritter, da holdbussen parkerede længst væk fra banen.

- Han er altså 81 år gammel. Det er da langt at skulle gå!, lød det indledningsvist med kærlig indignation, inden den virkelige ærgrelse viste sig.

- Jeg har lige fået en ny telefon, og jeg ville da gerne have taget et billede med ham, da han kom forbi, men det glemte jeg. Han trækker jo en masse fra min generation i dag.

- Men se, nu skinner solen jo igen, lød det smilende, mens armene blev slået ud.

Det var svært ikke at blive en smule betaget.

Knap 1000 mennesker var på plads for at fejre både jubilæum og Sepp Pionteks farvel. (Foto: Søren Gylling © Søren Gylling)

Hvem klapper vi for?

Det skortede ellers ikke på muligheder for billeder, da Sepp Piontek kom på banen. Travende ind gennem en mere end velfortjent æresport af fredagens spillere, trænere og ledere.

Naturligvis til tonerne af Re-Sepp-ten, der i de seneste måneder med fornyet kraft har tapetseret folkesjælen.

Selv de yngste sang medlevende med, mens en enkelt spurgte, hvem vi egentlig klappede for? Ja, ham der, blev der peget, mens man savnede en pædagogisk forklaring på forbindelsen mellem sangens titel og dagens mand på podiet.

Det måtte blive en anden dag.

Det sidste holdfoto. (Foto: Søren Gylling © Søren Gylling)

Ikke én spiller fra fredag aftens oldboys-landshold havde som aktiv snøret støvlerne under Pionteks ledelse.

Til gengæld var Steven Lustü i startopstillingen. Den første dansker til at blive udtaget det til danske landshold fra en norsk klub, blev det annonceret over højtalerne. Javel.

Andre fyre som Martin Jørgensen, Peter Graulund og Mogens Krogh stillede også op. Sidstnævnte havde ikke behøvet at skifte til fuldt ornat, for ham var der ikke rigtig brug for.

Se interview med Sepp Piontek før kampen herunder.

Første halvleg begyndte med en afslutning fra Jakob Poulsen, smart maskeret som en tilbagelægning, der trillede gennem Lars Målmands ben.

Da første halvleg var forbi, stod der 8-0, og da det var tid til en sidste takketale fra Sepp Piontek efter slutfløjt, kunne han krone sin karriere med en sejr på 13-0.

Sikke et punktum på en lille grøn plet i solen, og så pyt med, at det var i langt mere ydmyge omgivelser, lød det fra den karismatiske tysker, der var en ombejlet mand hos Fynslund Boldklub fredag aften.

- Om det er i København, Milano eller på Fynslund Stadion, det er lige meget for mig.

Sepp Piontek blev hyldet, da han trådte ind på banen. (Foto: Søren Gylling © Søren Gylling)

- Min karriere sluttede jo for 20 år siden, så der er mange ting, jeg vil huske på fra min tid i Tyskland og Werder Bremen som spiller, som træner for det danske landshold i Mexico og Frankrig, men også med oldboyslandsholdet, hvor vi har været verden rundt.

Hvad skal tiden så bruges på nu? Ja, det venstre knæ er begyndt at knage, så der venter nok en operation. Måske bliver det til et par ture til Parken og se den næste generation dynamit i rødt og hvidt, men ellers lurer der stadig en del huslige pligter, selv om man er blevet 81 år.

- Jeg har meget arbejde med haven omkring huset i Odense, og der har jeg nok at se til, lød det fra manden, som den næste generation forhåbentlig også husker at klappe af.

Facebook
Twitter