Pelé: Der er et kæmpe pres på Brasilien

Fodbold-VM sparkes endelig i gang i aften, og de brasilianske værter kan næsten kun skuffe.

- Der er ikke noget større end at spille VM, specielt ikke på hjemmebane. Motivationen kommer helt af sig selv, siger Ramires om slutrunden, der endelig begynder i aften.

Men netop hjemmebanefordelen får også forventningerne til at stige, fastslår legendariske Pelé.

- Det er et kæmpe pres. Vi håber altid, Brasilien vinder - men vi må også respektere de andre hold, siger den tredobbelte verdensmester.

I den henseende kan brasilianerne dog støtte sig en smule til historiebøgerne. Og så alligevel ikke:

- Presset er så stort, fordi de store fodboldnationer tidligere har vundet på hjemmebane. Så Brasilien er et af de eneste hold, der ikke har vundet på hjemmebane endnu, siger Zico.

Finalenederlag i 1950

Brasilien har en gang før været vært for VM. Det var i 1950, hvor holdet tabte til Uruguay i finalen. Derfor håber hele den store fodboldnation, at det i år lykkes at vinde verdensmesterskabet.

- Vi har mulighed for at vinde turneringen, siger landstræner Luis Felipe Scolari.

- Det havde vi også sidst, men det lykkedes ikke.

I år er Neymar udråbt som Brasiliens helt store stjerne. Derfor slog de fleste fodboldhjerter en ekstra gang, da Barcelona-spilleren faldt under træning og måske var blevet skadet. Han rejste sig dog igen, og det har stor betydning for holdet, siger Ramires.

Fodboldfest på Bryggen

- Han kan gøre forskellen. Selvfølgelig bliver han støttet af hele holdet, men individuelt kan blive afgørende for os.

Neymar og Brasilien spiller åbningskampen ved VM i aften klokken 22 dansk tid. Følg opgøret direkte på P3 - eller kom ned på Islands Brygge i København og se kampen på storskærm. Bor du for langt væk, kan du blænde op for TV 2.

Facebook
Twitter