PL-stjerner vil redde barndomsklub

Juan Mata, Santi Cazorla og Michu håber, at de kan være med til at redde deres banrdomsklub, Real Oviedo, der er ved at gå konkurs.

Michu er en af flere spanske stjerner, der er med i redningsaktionen. (© Scanpix)

Det er efterhånden mange år siden, at nogen af dem spillede der sidst, og de har alle tjent millioner af kroner og opnået hæder og ære på fodboldens største scene.

Alligevel har hverken Chelseas Juan Mata, Arsenals Santi Cazorla eller Swanseas Michu glemt, hvor de trådte deres barndoms fodboldstøvler; i Real Oviedo.

Men den tidligere så stolte klub ligger i dag i den tredjebedste spanske række, og den kæmper med store økonomiske problemer, der truer dens eksistens.

Derfor er de store stjerner gået sammen i et forsøg på at redde klubben, der efter sigende mangler 15 millioner kroner for at overleve.

- Jeg, Mata og Cazorla har alle købt

aktier
i klubben, men det ville være forkert af mig at sige for hvor meget. Vi ville bare forsøge at hjælpe den klub, som vi alle har spillet for.

- Økonomien i Spanien er virkelig slem og klubben mangler 15 millioner kroner for at overleve. Masser af mennesker har købt

aktier
og der er forhåbentlig nok (der har købt) på sidste dag den 17. november. Det er min lokale klub, en klub jeg elsker, så jeg håber det er nok, siger Michu til dailymail.co.uk.   

Michu, der har haft stor succes efter sit skifte fra Rayo Vallecano til Michael Laudrups Swansea, ser den walisiske klub som et

forbillede
for Real Oviedo.

- Jeg kan huske, at jeg læste op på Swanseas historie, inden jeg kom hertil. Jeg kan huske, hvordan Swanseas tilhængere købte

aktier
i klubben, da den var i problemer for 10 år siden.

- Og så ser jeg på klubben i dag; i Premier League og den vinder på steder som Anfield. Det her SOS kan forhåbentlig have samme

effekt
, slutter han.

Facebook
Twitter