Politisk hvidvaskning og nabohad: I aften er der fodboldfest i et af Europas sidste diktaturer

Onsdag spilles Europa League-finalen mellem Chelsea og Arsenal i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Armeneren og Arsenal-profilen Henrikh Mkhitaryan (tv.) nægter at rejse med sit hold til Baku i frygt for sin egen sikkerhed. Værten for Europa League-finalen er Aserbajdsjan og ikke mindst landets egenrådige præsident Ilham Aliyev (th.).

Det bliver ikke uden mislyde i kulissen, at onsdagens Europa League-finale spilles.

Værten for herlighederne er Aserbajdsjan og ikke mindst landets egenrådige præsident Ilham Aliyev.

Han har gjort sport til sin nok vigtigste galionsfigur i forsøget på at styrke landets internationale image, og han vil uden tvivl glæde sig over at holde hof for et samlet fodboldeuropa.

Det forklarer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i forholdene på Kaukasus.

- Sport er blevet til politik igen, og det er en måde, man kan hvidvaske sit politiske styre. Det er Ilham Aliyev udmærket klar over. Det handler om at brande styret og landet, tiltrække investeringer og turister. Men det dækker ikke over et ønske om at liberalisere landet, lyder analysen fra Flemming Splidsboel.

Og præsidentens charmeoffensiv har sine logiske forklaringer.

Den international NGO “Human Rights Watch” har rejst en stærk kritik af forholdene i den tidligere sovjetrepublik. Styrets forhold til menneskerettigheder bliver kaldt “rystende”.

Fængslinger af politiske modstandere og aktivister er udbredte, og pressefriheden bliver gang på gang sat ud af spil.

På “Reporter without Borders” rangering af internationale presseforhold lander Aserbajdsjan på en position som nummer 166 ud af 180 nationer. 38 pladser under Qatar.

- Der er store udfordringer i Aserbajdsjan, og landet har et af de mest undertrykkende styrer i Europa. Man siger ofte, at Hviderusland er Europas sidste diktatur. Der er min reaktion som oftest: Det passer ikke. Vi har jo også Aserbajdsjan, lyder det fra Flemming Splidsboel

'Vi deler ikke nødvendigvis værdier'

Baku blev tildelt Europa League-finalen, da Uefa’s eksekutivkomité i 2017 valgte Aserbajdsjan som vinder i en budproces foran Sevilla og Istanbul.

I 2019 blev DBU-formand Jesper Møller valgt til netop eksekutivkomitéen. Han har ifølge DBU's kommunikationschef ikke haft mulighed for at medvirke i et interview, men Jesper Møller svarer skriftligt i en mail til DR Sporten.

Her skriver han blandt andet:

- Princippet om at lade finaler og slutrunder flytte rundt er et fint princip, naturligvis efter offentlige udbud. Jeg glæder mig blandt andet over, at København har kunnet få tildelt Euro 2020. Det er med til at udbrede opbakningen til de store fodboldturneringer til fans i hele Europa.

Da Jesper Møller blev valgt til Uefas eksekutivkomité, gjorde han sig blandt andet til talsmand for “reformpolitik, good governance og anti-korruption”, og til spørgsmålet om hvorvidt valget af Baku som værtsby stemmer overens med disse værdier, skriver han:

- Vi deler ikke nødvendigvis værdier med alle de lande, hvor der afvikles internationale fodboldfinaler. Idrætten boykotter og ekskluderer ikke, men forsøger at påvirke, jævnfør DBU’s stilling i forhold til VM-slutrunden 2022 i Qatar, hvor vi sammen med de nordiske lande og med rådgivning fra Amnesty og flere fagforeninger, har besøgt Qatar med kritisk dialog.

En kontroversiel vært

Kritikken af Baku som værtsby blussede op i sidste uge, da armeneren og Arsenal-profilen Henrikh Mkhitaryan nægtede at rejse med sit hold til finalen i frygt for sin egen sikkerhed.

Siden starten af 1990’erne har der været et blodigt had mellem Aserbajdsjan og Armenien, der dengang bekæmpede hinanden i krigen om Nagorno-Karabakh, en lille enklaves tilhørsforhold.

  • Borgere protesterer for bedre demokratiske rettigheder i Bakus gader i oktober 2013. (Foto: DAVID MDZINARISHVILI © Scanpix)
  • En demonstration i Budapest i 2012 efter at landet valgte at udlevere Ramil Safarov til Aserbajdsjan. Han var ellers dømt til livstid i fængsel for at halshugge en armensk officer. (Foto: laszlo Balogh © Scanpix)
1 / 2

I 2004 blev de to nationers konflikt åbenlys for alle. Under et Nato-træningsseminar i Budapest halshuggede en officer fra Aserbajdsjan en armensk kollega, mens han sov.

Da gerningsmanden i 2012 blev udleveret til sit hjemland for at afsone resten af sin straf, blev han modtaget som en folkehelt og løsladt med det samme.

I dag nægter de to nationer indrejse fra nabolandet, og selvom Henrikh Mkhitaryan var blevet undtaget for dette forbud, havde han altså ikke lyst til at rejse med til Aserbajdsjan og spille finalen.

Årets Europa League-finale er ikke det eneste eksempel på præsident Ilham Aliyevs forsøg på at skabe positiv omtale.

I 2015 var Aserbajdsjan vært for European Games, mens Baku i 2020 er en af 12 europæiske byer, hvor der skal spilles EM i fodbold. Fra 2013 til 2015 var nationen sponsor for Atletico Madrid, og præsidentens kone (som sidenhen også er blevet vicepræsident) er leder af Aserbajdsjans Eurovision-delegation - en konkurrence som blev vundet i 2011.

Ilham Aliyev har desuden modtaget den olympiske komites (IOC) højeste orden for sit arbejde i den olympiske bevægelse, og i 2013 landede statens olieselskab en sponsoraftale med Uefa.

Derfor er spørgsmålene også mange, når fodboldeuropa i aften inviteres til fest i Aserbajdsjan.

- Der er jo helt berettiget kritik, når man vælger at afholde en finale i Baku eller et fodbold-VM i Qatar. Det giver jo anledning til nogle politiske overvejelser og måske også nogle overvejelser, som den enkelte udøver må gøre sig, siger Flemming Splidsboel.